- Vi arbejder med en teori om, at det er jalousi, der er baggrunden. Så det er altså ikke banderelateret. Vi har også kig på en mulig gerningsmand, som vi kender identiteten på. Men vi har endnu ikke anholdt ham, siger vagtchefen hos Nordsjællands Politi kl. 21,45 til B.T.
Den pågældende person er mellem 18 og 22 år og ligesom sit offer er han ikke dansk, men Nordsjællands Politi ønsker ikke at oplyse yderligere om hans identitet til B.T.
Vagtchefen vil heller ikke oplyse, om afhøringen af et kvindeligt vidne på Farum Station kort efter skudepisoden har forbindelse til sagen.




















