Jalousi bag kærestedrab

En 22-årig mand kvalte sin 19-årige kæreste og skød sig på en rasteplads på motorvejen mellem Odense og Nyborg.

Jalousi var motivet, da en 22-årig mand kvalte sin 19-årige kæreste og skød sig selv på en rasteplads på motorvejen mellem Odense og Nyborg.

Parret blev torsdag formiddag fundet døde i mandens Toyota Corolla.

- Vi ved, at de var kærester, og at der havde været uoverensstemmelser, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen fra Fyns Politi.

Politiet blev kontaktet kort før midnat natten til torsdag af kvindens familie. Svigerfamilien var da netop blevet ringet op af den 22-årige mand, der fortalte, at han havde kvalt deres datter og ville tage livet af sig. Senere fandt politiet et afskedsbrev fra manden, der blev efterlyst som sindsforvirret, bevæbnet og farlig.

Manden, der var jæger og ejer af et haglgevær, blev forgæves eftersøgt natten igennem, blandt andet på kirkegården i Vissenbjerg, hvor han tidligere havde opsøgt sin mormors grav, når han var ked af det.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: