Først rettede Jakob vreden mod sig selv. Senere mod sin stalker. I dag er han vred på politiet.

 

Juleaften 2014 så Jakob første gang, hvad der gemte sig bag hans mandlige kærestes charmerende ydre.

»Han svinede mig til i den ene SMS efter den anden,« fortæller den 35-årige mand og læser beskederne op:

»Tag dit shit ud af min lejlighed,«

»Du har overhovedet ikke gjort noget for, at jeg skal have det godt«

»Du har ikke styr på noget«

»Jeg vil ikke have noget med dig at gøre«

Jakob var i chok.

Juleaften 2014 var et glimt ind i fremtiden. Kæresten undskyldte, men noget var ødelagt.

»Jeg sagde til ham, at jeg ville have mere distance,« siger Jakob.

Men han slog ikke endegyldigt op. De to havde indtil da haft et følelsesmæssigt bånd, som Jakob sjældent havde oplevet før. Så stærkt, at Jakob dengang overvejede at fri til manden.

Alligevel tog Jakob ansporet af oplevelsen juleaften de næste måneder større og større afstand. Kæresten reagerede ved at forsøge at få mere og mere kontrol. Han bad om at se Jakobs kalender, og dukkede op på Jakobs arbejde, fordi han ville afsløre ham i at være utro.

»Jeg havde to kolleger på det tidspunkt, og de var begge heteroseksuelle,« siger Jakob.

Otte måneder senere slog Jakob op, udmattet efter den konstante snagen og kontrol.

Den første gang

Søndag 6. september 2015 var der gået to uger siden Jakob havde afsluttet forholdet.

Ekskæresten havde dagen forinden spurgt, om de skulle træne sammen.

Klokken ni om søndagen ringede ekskæresten og vækkede Jakob. Han ville vide, hvornår de skulle træne.

Efter 13, svarede Jakob.

12:40 hamrede det på døren.

»Jeg løb ud, fordi jeg tænkte, at der var sket et eller andet. Da jeg åbnede døren, begyndte han at skrige mig ind i ansigtet,« siger Jakob:

»Du har ingen respekt for folks tid!«
»Du har spildt hele min dag!«

Ekskæresten gik forbi Jakob ind i lejligheden.

Han råbte igen. Jakob bad ham om at dæmpe sig. Det provokerede ekskæresten endnu mere.

Ekskæresten tog fat om hans hænder, og råbte:

»Du udnytter andre mennesker!«

»Du er det dårligste og mest selviske menneske, jeg nogensinde har mødt. Du er en psykopat,« fortsatte angrebet.

»Skrid ud af min lejlighed,« sagde Jakob.

»Aldrig,« svarede ekskæresten.

Det var ren udmattelse, der gjorde, at ekskæresten fire timer senere gav slip og satte sig.

Inden han forlod lejligheden igen, sagde han til Jakob:

»Du skal nok få fri for mig.«

Jakob var lettet, for han frygtede dengang, at den større, stærkere ekskæreste kunne finde på at blive voldelig.

Et par timer efter kom ekskæresten igen. Jakob havde fået en stalker.

Brevet

To dage senere var ekskæresten tilbage. Denne gang med et brev i hånden, som han ville læse op. Bagefter ville han gå igen, lovede han, så Jakob lukkede ham ind.

Stalkeren anklagede Jakob for at være »seriøst psykisk syg«.

Mens han læste op af brevet, blev han mere og mere aggressiv. Jakob bad ham om at gå. Stalkeren nægtede.

Så begyndte anklagerne om utroskab igen. Jakob forsøgte at ringe 112, men stalkeren tog telefonen ud af hånden på ham og begyndte at læse sms'erne.

»Han mente, at der måtte være beviser for, at jeg havde været ham utro,« siger Jakob, som fik en albue i ansigtet, der sendte ham tumlende bagover. Jakob løb ud af lejligheden med stalkeren i hælene.

Halvvejs nede ad trapperne kunne han høre stalkeren gå ind i elevatoren. Jakob vendte om og løb op i lejligheden igen.

Stalkeren var væk. Det samme var Jakobs telefon.

Senere på aftenen kom Jakob ned i kælderen i sin lejlighed. Der stod stalkeren.

Han viftede med telefonen, hånende: »Er det den, du vil have?«

Det endte med, at Jakob fik sin telefon. Men ikke uden en afskedssalut:

»Nu har jeg beviset for alle din ugerninger. Jeg vil ødelægge dit sociale liv. Jeg vil fortælle alle dine venner, hvilket svin du er. Jeg vil advare alle i homomiljøet om, hvilken forfærdelig person du er,« sagde stalkeren.

Senere på dagen skrev Jakob en sms til stalkeren og bad ham ikke at kontakte ham igen.

Kælderen

Dagen efter skete det, som Jakob kalder det værste, han har oplevet.

Han var tilbage i kælderen for at lappe sin cykel, da han ud af øjenkrogen så noget, der bevægede sig.

Stalkeren sprang frem og spærrede den eneste udvej i rummet.

Jakob gik i panik. Han ville ikke have tæsk, så han kunne ikke gøre andet end at tage imod stalkerens verbale angreb. De samme anklager igen. Utroskab. Løgnagtighed.

Jakob forsøgte at få fat i sin telefon og ringe til politiet, men stalkeren holdt hans arme fast ned langs hans krop, maste hans hoved ind i kælderens murstensvæg, lagde sit eget hoved ind mod Jakobs kind og hviskede i hans øre:

»Jeg har tænkt mig at ødelægge dit liv.«

Da fik stalkeren rejsning mellem Jakobs baller.

Stalkeren bor stadig i en lejlighed lige over for Jakobs. De er en del af samme boligforening, så stalkeren har nøgler til opgangen og kælderen.

Siden har stalkingen derfor været en del af Jakobs hverdag.

Hverdagen

For et par uger siden sad Jakob på sin seng og snakkede med en ven, han havde på besøg.

»Jeg havde ikke tænkt over, at gardinerne for en gangs skyld ikke dækkede hele ruden,« siger Jakob.

Det røde laserlys ramte Jakobs pande.

I dag er Jakobs gardiner altid rullet ned, når det bliver mørkt.

Laserlys ind ad vinduet, hamren og sparken på døren, utallige SMS’er og telefonopkald har været hverdag for Jakob siden september 2015. Han har skiftet til hemmeligt telefonnummer. Det stoppede SMS’erne og opkaldene. I stedet er det gået ud over Jakobs venner. I stalkerens forsøg på at udøve kontrol og efterleve sit dekret om at »ødelægge Jakobs sociale liv«  er han begyndt at skrive og ringe og skrive til Jakobs venner og familie med advarsler om, hvilken forfærdelig person, Jakob er. Om hans påståede utroskab og psykiske sygdom. Nogle gange har han ringet til dem, og ikke gjort andet end at trække vejret dybt, fortæller Jakob.

Stalkeren har oprettet en række falske profiler på forskellige datingsider, hvor han bruger de billeder han har af Jakob fra dengang, de var et par.

I løbet af de seneste to år, er Jakob med jævne mellemrum blevet vækket midt om natten af hamren og sparken på døren.

Jakob kigger sig derfor altid over skulderen, når han bevæger sig udenfor. Han sidder bagerst i bussen, så han kan se alt og alle. Hver gang en ny passager, med samme skæg eller frisure som stalkeren stiger på, reagerer Jakobs krop.

Pulsen stiger. Hænderne sveder. Øjnene stirrer.

»Jeg har haft hele dage på arbejde, hvor jeg ikke har kunnet koncentrere mig, fordi der er sket et eller andet om morgenen,« siger Jakob.

Alligevel er Jakob ikke flyttet. Han bor i København, og spørgsmålet om, hvorfor han ikke flytter og får hemmelig adresse, provokerer ham.

»Det er sgu da ham, der gør noget forkert. Hvorfor skal jeg flytte?«

Han indrømmer, at årenes stalking alligevel har tvunget ham til at overveje det. Men det er ikke økonomisk muligt for ham, fortæller han. Han frygter også, at stalkeren blot ville følge ham efter hjem fra hans arbejdsplads til hans nye adresse.

Politiet

Efter episoden i kælderen politianmeldte Jakob stalkeren.

»Jeg havde en naiv opfattelse af, at politiet ville kunne gøre en hel masse,« siger Jakob.

Han søgte om et tilhold, og blev to måneder senere indkaldt til partshøring. I mellemtiden fortsatte stalkingen. På det tidspunkt var det såkaldte straks-tilhold ikke en del af politiets værktøjskasse, men det kunne heller ikke blive til et almindeligt tilhold.

»Der er ikke bestemte grunde til at antage, at pågældende fortsat vil krænke dem,« lød det i afgørelsen 11. december 2015. Der var i stedet givet en formaning til stalkeren.

Til partshøringen oplevede han, at betjenten ikke tog ham seriøst.

»Han antydede, at det var lidt slapt, at jeg som mand ikke selv kunne løse problemet,« siger Jakob.

Chikanen fortsatte det næste år.

Alligevel var politiets afgørelse uændret i december 2016: Ikke-tilhold.

»Henvendelserne er ikke af en sådan hyppighed eller karakter, at de har fået krænket deres fred ved at blive forfulgt eller generet,« lød afgørelsen.

»Politiet forstår det ikke. De forstår ikke, at den her oplevelse er mindst lige så ødelæggende som fysisk vold. Havde jeg bare haft et stort ar, så havde jeg haft en langt bedre sag hos politiet.«

Da stalkingen startede for to år siden frygtede Jakob, at han ville få tæsk. I dag ser han bagud med helt andre briller. For hvis han havde fået tæsk, havde han haft en sag med politiet - og så kunne det hele måske være stoppet.

»Jeg ville ønske, han bare havde brækket armen på mig, og ladet mig være dér,« siger Jakob.

I starten var Jakob vred på sig selv over, at han ikke afsluttede forholdet hurtigere.

»Jeg var sur på mig selv over, at jeg ikke skarpere tog konsekvensen af, at han ikke respekterede mine grænser, indtil det gik op for mig, hvad jeg havde med at gøre. Vreden er altid rettet mod ham i dag. Men også mod det politi, der burde passe på mig. Det er hamrende uretfærdigt, at den mand skal have lov til at chikanere mig så meget. Politiet har ikke gjort andet end at mistænkeliggøre mig. Det er lige før, at min oplevelse med politiet har været lige så slem som min oplevelse med min stalker.«

Stalkeren banker stadig på døren.

Er du selv blevet stalket, så kontakt Berlingskes journalist Mikkel Randeris på mirk@berlingske.dk eller 25 45 46 23.