Hun er mistænkt for at have del i millionsvindel, som bl.a. har kostet præsidenten sit politiske liv. Men den 20-årige sydkoreaner Yoora Chung kæmper for ikke at blive udleveret til retsforfølgelse.
På billedet bider hun i medaljen. Læberne er røde, huden brun og øjnene klare. Kontrasten til kvinden i cellen er til at få øje på her tre år senere. Sweateren er grå og øjnene uden gnist. De eneste ’farver’ i den lille celle i Aalborg er de lyserøde joggingbukser og den grønne triptrap-stol, som hendes lille søn kan sidde i.
Yoora Chung er navnet på den 20-årige kvinde. Her er hun ikke kendt, men i Sydkorea er hun gået fra at være en beundret, dygtig dressurrytter på vej til at repræsentere sit land ved OL, til at være en hadet, jagtet og landskendt forbryder.
Fokus på sønnen
Yoora Chung er sidste, eftersøgte brik i en korruptionsskandale, der har kostet præsidenten sit embede, hendes eneste familie, moderen, sidder fængslet med omfattende korruptionsanklager på halsen, familiens store formue er indefrosset, og vennerne har vendt hende ryggen i frygt.
Yoora Chung bekymrer sig dog umiddelbart kun om én ting: Sin søns fremtid.
Luften er ladet med følelser i det lille samtalerum, der normalt bruges til børnebesøg.
»Det er min søn, der betaler prisen for den sag, min mor er involveret i. Og jeg vil bare beskytte ham. Han er alene i et andet land uden familie, og jeg er bange for, hvad der vil ske med ham, hvis jeg bliver udleveret til Korea,« siger Yoora Chung.
Mor venner med præsident
’Mor’ er Choi Soon-sil, og det er hendes 40 år lange venskab med den sydkoreanske præsident Park Guen-hue, der er omdrejningspunktet for skandalen.
For dels har Choi Soon-sil ifølge anklagerne ageret som særlig rådgiver for præsidenten i det skjulte, og dermed har hun haft adgang til statshemmelige dokumenter uden at have sikkerhedsgodkendelse, dels lyder anklagen på, at de to veninder har fået enorme pengebeløb af store virksomheder for til gengæld at gennemføre politik til gavn for giverne, herunder elektronikgiganten Samsung. Beløbene løber op i mere end 470 mio. kr. ifølge South China Morning Post.
Siden januar måned har Yoora Chung siddet fængslet i Aalborg. Interpol efterlyste hende i første omgang som et vigtigt vidne, men senere er hun blevet mistænkt for at have medvirket til svindelen, der bl.a. har betydet, at Park er blevet afsat:
»Men jeg ved ingenting om det, og jeg forstår ikke, hvorfor jeg er anklaget. Jeg har ikke haft noget med det at gøre. Hvis jeg kunne fortælle dem noget om sagen, ville jeg gøre det, men det kan jeg ikke,« siger hun.
Hendes søn er blot to år, og ugifte Yoora Chung blev gravid som 17-årig. Det er skamfuldt i hjemlandet, og hun forklarer, at det var derfor, hun forlod Sydkorea.
»Min mor var 40 år, da jeg blev født, og hun ville ikke have, jeg skulle have barn så tidligt og ugift. Hun krævede, jeg fik en abort, men jeg nægtede. Så sendte hun mig ud af landet.«
Rejsen bragte Yoora Chung til Tyskland og senere Danmark, hvor hun fik opstaldet sin hest hos den kendte, danske dressurrytter Andreas Helgstrand nord for Aalborg. Sydkoreanske journalister rejste imidlertid Europa tyndt og fandt hende i forstaden Gug, hvorefter de tippede politiet. I et videoklip, der er gået verden rundt, filmede journalisten, mens Yoora Chung, hendes toårige søn og barnepige blev ført ud af sit hus af Nordjyllands Politi.
Afgørelse anket
Kampen mod udlevering til de sydkoreanske myndigheder pågår endnu. Byrettens afgørelse om udlevering har hun kæret til Vestre Landsret, og imens hun venter på en afgørelse, må hun kun se sin søn én time ad gangen, to gange om ugen.
»Jeg savner ham hver dag. Han er så lille, og han forstår ikke, hvorfor vi skal sige farvel, og hvorfor han ikke kan være sammen med sin mor. Men hvis jeg tager hjem, vil de fjerne ham fra mig. Myndighederne vil give ham til min ekskæreste, som før har forsøgt at tage ham fra mig. Jeg er bare så bange for, hvad der kommer til at ske,« siger Yoora Chung.
Den omfattende svindel skal være sket, mens Yoora Chung var mellem 15 og 19 år gammel. Og hun har ingen kendskab til sagen, siger hun.
»Jeg tænker 100 gange om dagen på, om jeg har nogen som helst oplysninger i sagen. Jeg vil gerne fortælle, hvad jeg ved, men jeg ved ingenting. Og det er svært at bevise. Min mor var tæt på præsidenten, men hun havde ikke nogen grund til at svindle,« siger kvinden i cellen i Aalborg.
