Da Inge Rabenbergs søn blev overfaldet 1. oktober, var der ingen hjælp at hente fra politiet. I stedet måtte hun se hjælpeløst til, mens gerningsmændene gik fri.

Det skriver hun i en kommentar på Berlingske.

Inges søn var sammen med fire venner på vej hjem fra byen, da de helt umotiveret blev overfaldet af otte-ti maskerede unge mænd. De blev slået, sparket og truet på livet med en kniv, kun få meter fra sønnens hjem på Islands Brygge.

Inge vågner selv til lyden af råb, og kigger ud ad vinduet. Hun ser, hvordan sønnen og hans venner bliver jagtet rundt, men de råber, at gerningsmændene skal stoppe. Da sønnen får øje på Inge, beder han hende ringe 112.

’112 fortæller, at ’faren er ovre’, at jeg skal tage det roligt, og at der ikke kommer politi, for der er travlt i byen, og der er ikke mandskab ledigt. Jeg bliver i stedet ’vejledt’ i at kontakte en ’akut-klinik’ og melde overfaldet på en politistation’, skriver Inge Rabenberg i kommentaren på Berlingske.

Inge og sønnen kører derefter til Rigshospitalet for at blive tilset, men bliver mødt af beskeden om, at det ikke kan lade sig gøre. Efter en samtale med 1813 bliver de henvist til Bispebjerg Hospital. Først efter kl. 07 bliver sønnen tilset.

Chokeret over behandlingen
Sønnen bliver først afhørt to dage senere. Politistationen var nemlig lukket lørdag, efterforskeren syg søndag, ligesom den centrale efterforsker afviser at tage sagen.

I sin kommentar spørger Inge, hvad der er sket i Danmark. Hun kan ikke forstå, at der ikke er hjælp at hente fra politiet, hverken under eller efter voldsepisoden. Det samme stiller hun sig uforstående overfor hos hospitalet.

Til sammenligning var tre af sønnens venner amerikanere. Om søndagen blev de ringet op af den amerikanske ambassade for at høre, hvordan de havde det efter overfaldet.