Ingen ret

Det viser sig, at pengene skam ikke længere er indefrosset. De er angiveligt blevet frigivet af amerikanerne allerede efter en måneds beslaglæggelse, men det er Christa af uransagelige grunde bare ikke bekendt med.

- Men uanset hvilke fejl der er sket i sagsbehandlingen, er realiteten, at Christa er gået rundt i over et år med den klare opfattelse, at hendes penge er indefrosset på grund af terrorfinansiering. Det er en konkretisering af, at vores idealer om retssikkerhed ryger på bekostning af terrorbekæmpelsens overdrevne registrering og overvågning, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

- Der kom ikke en klassisk international retsanmodning fra amerikanerne, og der blev ikke iværksat en traditionel politiefterforskning, der kunne have løftet Christa ud af mistanken.

Det danske samfund lod stå til og mener åbenbart, at den slags sager bare er noget, som vi må tåle for at sove roligt om natten. Man accepterer, at udlandet kan snage i en dansk statsborgers dagligdag i Maribo. Det er en dyb krænkelse af både den enkeltes privatlivsfred og dansk suverænitet, mener den tidligere PET-chef.

- Vi skal ikke gå rundt og bilde os ind, at fordi vi ikke har noget at skjule, har vi ikke noget at frygte. Der bliver indsamlet alt for mange høstakke af data, og det gør det utrolig svært at finde den berømte nål.

I stedet for at kaste mistanke på lovlydige borgere, bør man koncentrere sig om de ganske få, der har gjort sig fortjent til mistanke, understreger han.

Alene i 2009 loggede de danske teleselskaber 450 milliarder dataposteringer om vore aktiviteter på internet og telefon. Det er i gennemsnit 82.000 registreringer på hver af os.

- Ingen ved, om vi er registeret. Der kan kun gisnes om, hvad der ligger i amerikanske databaser. Men den massive ophobning af milliarder af informationer, hvoraf langt de fleste er komplet ligegyldige, virker imod hensigten. Det fører snarere til et stort spild af ressourcer end til at fange potentielle terrorister, siger Hans Jørgen Bonnichsen.