Lørdag nat blev butikken 'Torvets Kaffe & Chokolade' i Nordjyllands ramt af skud..

Ukendte personer har skudt med et haglgevær på kaffe- og chokoladebutikken i Sæby, det skriver Sæby Avis. Lene Hansen, som ejer butikken, tror selv, at det er sket natten til søndag, da hendes nabo ikke har set eller hørt noget.

Haglene gik gennem butiksruden, et ølskab og i en væg inde i butikken. Hele butikken er derfor fyldt med glasskår og støv, så der ligger et stort oprydningsarbejde foran Lene Hansen.

»Det er kedeligt, men det er godt, der ikke er nogen, der er kommet noget til, men hvorfor det er sket – det er det store spørgsmål – et haglgevær er jo ikke noget, man bare sådan lige har i lommen,« siger Lene Hansen til Sæby Avis.

Butiksejeren skriver på butikkens Facebook-profil, at folk gerne må kontakte hende, hvis de har hørt eller set noget på telefonnummeret 9846 9900.

'Sikken en start på en ny uge. Der er blevet skudt gennem min butiks rude med et hagl gevær. Lidt trist, men skal igang med en omgang oprydning....' Skriver Lene Hansen på Facebook.

BT har ringet til Nordjyllands Politi for at få bekræftet historien, men de ønskede ikke at kommentere.