Kender du noget til sagen? Så kan du tippe BT på 1929@bt.dk eller direkte på vores Facebook-side.

Manden på billederne har fra oktober til december sidste år stjålet 16 dankort i det aarhusianske natteliv.

Han har derefter foretaget 44 transaktioner eller forsøg herpå, og han har svindlet sig til 100.000 kroner.

Det oplyser Østjyllands Politi.

»Det, vi ved, er, at man har været oppe at bruge sit dankort i en bar eller lignende. Man har indtastet sin kode og i løbet af aftenen og natten - formentlig kort tid efter - er dankortene brugt i automater med den rette pinkode. Vi betegner det som lomme- og tasketyveri, hvor man har afluret pinkoden,« siger Janni Lundager fra presseafdelingen hos Østjyllands Politi til BT.

Politiet udelukker ikke, at han har en medgerningsmand, som har hjulpet til med at aflure pinkoder hos ofrene.

Her ses et andet billede af manden.
Her ses et andet billede af manden.
Vis mere

Signalement:

Udlænding, formentlig østeuropæer
25-35 år gammel
170-180 cm høj
Alm. til slank af bygning
Kort mørkt hår med sideskilning i højre side.
Primært iklædt blå skjorte, sort eller beige vest/trøje, mørkegrå bukser og brune sko.

Kender du personen på billedet, eller har du oplysninger i sagen i øvrigt, kan du ringe til Østjyllands Politi på telefon 114.