Ved du noget om sagen? Tip os på 1929@bt.dk eller via Facebook.

Mandag aften omkring klokken 22.30 blev en mand ramt af flere skud i benet på en adresse i Hatting nær Horsens.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

»Han er blevet skudt tre til fire gange i benet, og han har det efter omstændighederne godt og har efter min overbevisning ikke været i livsfare. Men han er på sygehuset, hvor der forestår et stort arbejde for lægerne,« fortæller politiinspektør Steen Edeling fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

I huset skulle der foruden manden også bo en kvinde og et barn. Ifølge Horsens Folkeblad skulle ingen af de to være kommet til skade.

Ifølge politiinspektør Peter Thaysen modtog politiet en anmeldelse klokken 22.30 mandag aften. I løbet af natten har politiet arbejdet på adressen, og tirsdag morgen skulle der ifølge Horsens Folkeblad fortsat være afspærret.

Politiet ønsker ikke foreløbig at frigive flere oplysninger, men ifølge Horsens Folkeblad holder politiet i øjeblikket vagt på adressen.

BT arbejder på at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi

Opdateres...