Se her, hvad de kigger efter

I næste uge jagter politiet cyklister landet over

Fra mandag til fredag i næste uge skal cyklister i hele Danmark gøre en ekstra indsats for at holde sig til reglerne, når de bevæger sig ud i trafikken.

Her gennemfører politiet en større cykelrazzia, hvor man særligt vil fokusere på de hyppigste lovovertrædelser hos landets tohjulede trafikanter, oplyser politiet i en pressemeddelelse onsdag.

Ifølge ordensmagten drejer det sig om overtrædelser som 'manglende lys i lygtetændingstiden, kørsel frem mod rødt lys og kørsel på fortov og gågade'. Desuden vil man slå ned på 'trafikfarlig og generende adfærd.'

Gode tal gælder ikke cyklister

Generelt har antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken de sidste par år har været faldende, men det faldende tal gælder ikke for cyklister.

Her har procentdelen af tilskadekomne nemlig været konstant, mens der samtidigt har været en stigning i procentdelen af dræbte cyklister i trafikken fra 7,9 procent i 2009 til 13,4 procent i 2011.

Da politiet sidste gang holdt landsdækkende razzia mod cyklist-forseelser, blev der konstateret i alt 1.471 forseelser.

BNB

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: