I livsfare efter skyderi: Politiet leder efter sort taxa

I livsfare efter skyderi: Politiet leder efter sort taxa - 1

(Foto: Martin Sylvest Andersen) Se stort billede

Den 34-årige, der mandag aften blev ramt skudt i Saxogade på Vesterbro, er fortsat i livsfare.

Politiet leder efter en sort eller mørk taxa af mærket Mercedes, som mistænkes for at have forbindelse til skyderiet mandag aften på Vesterbro. Bilen et blevet set i området omkring Saxogade omkring klokken 21:18 mandag aften – samme tidspunkt, som skyderiet fandt sted.

- Vidner har set taxaen komme kørende til gerningsstedet i høj fart. To mænd stiger ud, og umiddelbart efter lyder skuddene, oplyser vagthavende hos Københavns Politi.

Politiet er meget interesserede i oplysninger om taxaen og de to personer, der sad i den.

Den 34-årige, der under skyderiet blev ramt af skud omkring hjerteregionen, er stadig i livsfare. Hans tilstand beskrives som kritisk, men stabil. Manden er blevet opereret hele natten, og skal på operationsbordet igen her til morgen.

Efter hvad Bt.dk. erfarer, er der tale om en mand af anden etnisk oprindelse end dansk.

Vidner oplyser overfor Bt.dk. at de pludseligt hørte flere store knald ved 21.30 tiden. De løb hen til stedet, og så manden liggende på jorden. De forsøgte at give førstehjælp samtidig med, at de alarmerede redningstjenesten.

Ifølge politiet pev skuddene rundt i gaden, og et af skuddene ramte manden i brystet, nær hjerteregionen.

- Der blev affyret i hvert fald seks skud, og udover offeret blev flere parkerede biler også ramt, fortæller politiets centrale efterforskningsleder til Bt.dk.

Gerningsmanden var flygtet fra stedet, da politiet nåede frem og han er fortsat på fri fod. Ved midnat havde man heller ikke fundet et gerningsvåben.

Politiet oplyser også, at vidner har set flere biler køre væk fra området, men det er p.t. umuligt at sige, om bilerne har noget med skyderiet at gøre.

- Vi har intet på offeret, der sætter ham i forbindelse med bander, fortsætter efterforskningslederen, der kan fortælle at man nu er i gang med at underrette pårørende.

Københavns Brandvæsen bragte manden til Rigshospitalets Traumecenter med livstruende skader.

Politiet kender fortsat ikke motivet til skyderiet.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: