Peter-Thue Rudgaard har allerede indrømmet, at han slog sine to døtre ihjel på en ferietur til Tyskland i august sidste sommer.
LÆS OGSÅ: Mor så billeder af indebrændte døtre i retten
Line og Marlene var kun ni og ti år, da deres far besluttede at gøre en ende på deres korte liv og sætte ild til den bil, hvor de sad bedøvede og fastspændte.
Ifølge sin egen forklaring fordi han og pigernes mor ikke kunne blive enige om, hvem der skulle have børnene.
Retssagen mod faderen startede i Potsdam i Tyskland i 1. marts, og indtil nu har tilhørerne hørt ham stille og roligt forklare, hvordan den tiltagende konflikt med eks-konen var med til at drive ham til den desperate handling.
Torsdag er det så moderens tur til at give sin version af sagen.
LÆS OGSÅ: Retsmøde aflyst - drabstiltalt far forsøgte selvmord
Hun skulle egentlig allerede have afgivet forklaring i retten 22. marts, men retsmødet blev aflyst, da Peter-Thue Rudgaard kort forinden havde forsøgt at tage sit eget liv.
Det var tilsyneladende udsigten til at sidde ansigt til ansigt med eks-konen, der blev for meget for ham. I hvert fald var han få dage forinden helt uventet blevet konfronteret med hende, da hun pludselig sad på tilhørerpladserne i retssalen.
Egentlig ville han også tage sit eget liv, men han fortrød undervejs og flygtede ud af bilen.



