Brandvæsenet kunne lørdag ikke forhindre en hytte i at udbrænde totalt på Møn
Et hytte ved Borre på den østlige del af Møn udbrændte totalt lørdag eftermiddag. Det forklarer vagtchef Anders Mikkelsen hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til bt.dk
- Der er ikke meget tilbage af hytten, og den brændte totalt ned, siger Anders Mikkelsen.
- Heldigvis var der ingen mennesker i eller ved hytten, så der var kun materiel skade.
Politiet blev tilkaldt kl.15.01, men da politi og brandvæsenet nåede frem, var der ikke noget at gøre.
- Der blev forsøgt slukket noget af branden, men det var ikke muligt, siger Anders Mikkelsen, der forklarer, at det var folk fra et nærliggende vandrehjem, der opdagede branden.
Anders Mikkelsen fortæller, at politiet endnu ikke ved, hvad der forårsagede branden.
- Men der er intet, der tyder på, at den er påsat. I næste vil vores teknikere vurdere situationen for endeligt at konkludere, om den var påsat eller ej.



