Arkivfoto: Antallet af sigtelser mod asylansøgere er steget. I 2012 blev omkring hver tredje asylansøger sigtet for at have overtrådt loven i Danmark.
Arkivfoto: Antallet af sigtelser mod asylansøgere er steget. I 2012 blev omkring hver tredje asylansøger sigtet for at have overtrådt loven i Danmark. Foto: Bjarke Bo Olsen/arkivfoto

Sidste år blev 29 procent af asylansøgerne i Danmark sigtet for en lovovertrædelse. Det er et antal, der stiger

Optøjer, røverier, butikstyverier og vold. Asylansøgere i Danmark har i stor stil svært ved at holde sig på den rigtige side af loven.

BT kan i dag offentliggøre en helt ny opgørelse fra Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet, der viser, at 1.767 ud af 6.100 asylansøgere sidste år blev sigtet for at overtræde loven, svarende til næsten hver tredje, og en foreløbig status for 2013 viser samme tendens.

Senest er tre mænd fra Sandholmlejren varetægtsfængslet og mistænkt for at have begået indbrud i en villa i den jyske by Løsning, og i den vestjyske by Sjørring blev to asylansøgere taget for butikstyveri.

Det er Dansk Røde Kors, der driver flere af landets asylcentre, heriblandt Sandholmlejren, og her er asylchef Anne la Cour meget trist over udviklingen.

Meget trist

 - Det er meget trist, at antallet af sigtelser er stigende. Og det kan ikke forsvares med flygtninges baggrund. Uanset baggrund og historik, ved man selvfølgelig godt, hvis man begår noget kriminelt, siger asylchefen.

I 2012 var det et rekordstort antal flygtninge, der bankede på i Danmark og søgte asyl. Dengang meldte Udlændingestyrelsen om et massivt asylpres, som ville fortsætte ind i 2013. Der blev oprettet nye asylcentre og gjort plads til de mange nye beboere.

Et af dem er Hanstholm Asylcenter, hvor byens butikker længe har været generet af asylansøgere med lange fingre, og vicepolitiinspektør hos Midt-og Vestjyllands Polits lokalpoliti i Thisted, Poul Vestergaard-Lau, mærker, at asylcentre giver en øget belastning.

- Vi kan selvfølgelig godt mærke, at der er mange asylcentre i Thisted Kommune. Der er selve sagsbehandlingen af asylansøgerne, som giver mere arbejde. Og så er der anmeldelser om uro og tilfælde, hvor vi er nødt til at rykke ud, det giver også en øget belastning. Men når der flytter 800 nye beboere til en by, vil der jo altid ske noget, siger Poul Vestergaard-Lau.

I sidste ende er det Udlændingestyrelsen, der afgør, om en asylansøger får godkendt sin sag.

Hurtig behandling

Kontorchef i Udlændingestyrelsens 2. Asylkontor, Jakob Dam Glynstrup understreger, at det høje antal sigtelser ikke belyser omfanget af grovere kriminalitet begået af asylansøgere.

- Vi sørger for en ekstra hurtig behandling af sager med frihedsberøvede kriminelle asylansøgere, så vi sikrer, at de hurtigst muligt kan udsendes af Danmark, hvis de ikke får asyl, forklarer Jakob Dam Glynstrup og tilføjer, at mindre forbrydelser ikke har betydning for, om man får godkendt sin asylansøgning eller ej.

- En overtrædelse af færdselsloven får for eksempel ikke betydning for asylsagen.

Dansk kultur

Thisted Kommunes asylcentre forsøger at forebygge alle former for kriminalitet ved at lade nye asylansøgere komme til en modtagelsessamtale, hvor man fortæller dem om dansk kultur og om, hvordan man overholder de danske love. Asylkonsulent i Thisted Kommune, Birthe Grøndahl, fortæller dem blandt andet, at man ikke må stjæle i danske butikker.

- Asylansøgerne får at vide, hvordan man handler i Danmark, og hvilke konsekvenser det har, når man bryder loven. De får også at vide, at en lovovertrædelse kommer til at ligge på deres asylsag, siger hun.

SMS

Tophistorier

Gigantisk selvmål: Ministers sommerhus-planer dumpet af ekspert
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen var i går taget i Legoland, hvor han præsenterede regeringens nye strategi for dansk turisme. Foto: Michael Drost-Hansen

Gigantisk selvmål: Ministers sommerhus-planer dumpet af ekspert

Wozniacki er sensationelt tilbage: Vinder første turnering i halvandet år
Caroline Wozniacki.

Wozniacki er sensationelt tilbage: Vinder første turnering i halvandet år

Sommeren er tilbage: Op til 22 grader i den ene del af landet
Man kan måske godt lige snige sig ud på stranden, når temperaturene topper udenfor om søndagen.

Sommeren er tilbage: Op til 22 grader i den ene del af landet

Nye Borgerlige på vej i Folketinget? Sådan bliver Danmark, hvis Pernille Vermund bestemmer

Nye Borgerlige på vej i Folketinget? Sådan bliver Danmark, hvis Pernille Vermund bestemmer

Arne Melchior er død
Arne Melchior på Centrum Demokraternes landsmøde i Tinghallen, Viborg, i 1998.

Arne Melchior er død

17-årig pige anmelder voldtægt på stisystem
En 17-årig pige har anmeldt, at hun er blevet voldtaget natten til søndag.

17-årig pige anmelder voldtægt på stisystem

Flere biler sat i flammer i København natten til søndag
En brandmand slukker en brand i en bil natten til søndag. Her er det fra Skolegade i Valby.

Flere biler sat i flammer i København natten til søndag

Politiet har anholdt den mistænkte efter grusomt skyderi: 20-årig gik ind i kosmetikafdelingen og begyndte at skyde løs

Politiet har anholdt den mistænkte efter grusomt skyderi: 20-årig gik ind i kosmetikafdelingen og begyndte at skyde løs

Hitter på Facebook