De danske rocker- og bandegrupperinger er præget af en meget stor gennemstrømning i den forstand, at mange kriminelle træder ind og ud af banderne. De kriminelle organisationer er altså flydende størrelser, som medlemmerne kan forlade på egen hånd.
I den forstand rammer den nye undersøgelse »Flowet i rocker/bandemiljøerne« fra Justitsministeriets Forskningskontor en pæl igennem forestillingerne om, at man ikke forlader de kriminelle organisationer, uden at man får fødderne støbt i beton og bliver smidt i Sydhavnen – eller møder andre repressalier. Det skriver Berlingske.
»Rapporten viser kort sagt, at rockere og bandemedlemmer ikke lever noget glorværdigt liv,« siger justitsminister Karen Hækkerup (S).
»Der er selvfølgelig nogle få, som sidder og trækker i snorene, men så er der alle kulierne. Og det kan godt være, at man er blevet tiltrukket af fællesskabet og løftet om hurtige penge, men vi kan nu se, at mange kun kommer ind og vende i rocker- og bandegrupperingerne«.
Rapporten, som offentliggøres torsdag, er den første undersøgelse af forandringerne i de ekstremt lukkede kriminelle miljøer. Den bygger på oplysninger om registrerede medlemmer af rockerklubber og bander i Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED).
Tal fra 2009, 2012 og 2013 viser, at 851 ud af i alt 2.647 unikke registrerede rockere og bandemedlemmer - svarende til 32 procent - i perioden forlod grupperingerne.
Tallene viser også, at kun 19 procent af de personer, der har været registreret som rockere eller bandemedlemmer, har været det i hele perioden.
Samtidig tyder undersøgelsen på, at de fleste, som forlader rocker- og bandegrupperne, tilsyneladende ikke fristes eller tvinges til at vende tilbage til de kriminelle fællesskaber: Ud af de knap 550 personer, som forlod miljøerne i perioden 2009-2012, var kun 18 af personerne igen registreret i PED året efter.
I de seneste års offentlige debat om de mange og ofte meget voldsomme konflikter mellem rockere og bander på kryds og tværs har den exit-indsats, som kommuner, politi og kriminalforsorg tilbyder kriminelle for at komme ud af rocker- og bandemiljøet, været udskældt.
Især kritiseres exit-programmerne som ineffektive, i og med at antallet personer, som har været med i programmerne, er beskedne.
De seneste tal fra Rigspolitiet viser, at per 1. juli 2014 havde 51 personer gennemført eller var i gang med et exit-forløb under den såkaldte rammemodel i politikredsene.
Derudover oplyser Direktoratet for Kriminalforsorgen, at der per 4. juli 2014 var 53 personer i et exit-forløb i Kriminalforsorgens institutioner.
Exit-programmerne blev lanceret i kølvandet på, at en konflikt mellem dele af rocker- og bandemiljøerne i København blussede op i august 2008 og siden er fortsat med varierende styrke. At det nu viser sig, at mange kriminelle forlader miljøerne på egen hånd, overflødiggør ifølge justitsministeren ikke exit-programmerne.
»Exit-programmerne har skullet løbes i gang, og det kunne man måske have gjort mere effektivt, men det ændrer ikke noget ved, at det er vigtigt at have et sådan instrument,« siger Karen Hækkerup til Berlingske.
Hun påpeger, at nogle af de personer, som beslutter sig for at vende rocker- og bandegrupperingerne ryggen, er kommet så dybt ind i de betændte miljøer, at deres beslutning risikerer at koste dem livet.
»Nogle har simpelthen behov for beskyttelse og for at skifte identitet. Der er selvfølgelig forskel på, om man har været vagt for en hashhandler, eller om man har været med i indercirklen,« siger justitsministeren.
Rapporten fra Justitsministeriets Forskningskontor skelner mellem rockere og bandemedlemmer, hvad angår exit fra de kriminelle miljøer. Og gennemstrømningen er langt mindre i rockergrupperne end i banderne. Måske ligger forklaringen i graden af professionalisering.
I hvert fald viser rapporten, at rockerne – primært Hells Angels MC og Bandidos – i gennemsnit var 28,9 år ved registrering. Den tilsvarende alder for medlemmerne i deres to støttegrupper – henholdsvis AK81 og Mexican Teamwork – var knap 25 år. Og gennemsnitsalderen for bandemedlemmerne var 23 år. De mange små bander, herunder Værebroparken, Brothas Souljaz, Black Cobra og Bloodz, er overvejende knyttet til lokalområder i Storkøbenhavn.
Fælles for rocker- og bandegrupperingerne er, at ingen af miljøerne tilsyneladende har haft vanskeligt ved at tiltrække medlemmer, som erstatter de frafaldne. I 2009 var der 754 registrerede rockere, i 2013 var tallet steget til 1.132. I samme periode steg antallet af registrerede bandemedlemmer fra 392 til 643.
Den bedste metode til at stoppe den tiltrækningskraft er ifølge justitsminister Karen Hækkerup regeringens strategi, der kan sammenfattes med vendingen »tough on crime, soft on causes«.
Senest vedtog Folketinget i juni 2014 regeringens rocker- og bandepakke »Fast greb om banderne«, som blandt andet indebar, at politikredsene fik flere ressourcer til lokale exit-enheder, og at Rigspolitiet inddrages mere med blandt andet løbende rådgivning.
