Østrigske Josef Fritzl holdt sin egen datter fanget i en kælder, han havde bygget til formålet under sit hus, og voldtog hende mere end 3.000 gange. Nu fortæller efterforskningslederen om den forfærdelige sag, som begyndte, da Elisabeth Fritzl var 18 år.
Da politiet først spurgte Elisabeth Fritzl, hvad der var sket, da hun blev fundet efter 24 års fangenskab og voldtægt, sagde hun: »Ingen vil tro mig.«
Ordene er afsløret af Willibald Reitner, som var den første politimand, der interviewede hende efter hendes fars anholdelse, skriver Mirror.
Reitner er efterforskningsleder i Amstetten i Østrig, hvor Elisabeth Fritzls sag så dagens lys i april 2008. Nu fortæller han om sagen i en ny dokumentar, som bliver sendt på britiske Channel 5.
»Elisabeth fortalte ingenting. Hun sagde: ’Ingen vil tro mig alligevel.’ Så vi ændrede vores taktik og spurgte hende, om hun måske var offeret. Det fik hende til at ændre holdning og sagde: ’hvis jeg fortæller det præcis, som det skete, så vil ingen nogensinde tro mig’,« fortæller efterforskningslederen i dokumentaren.
Frygtede ingen ville tro på hende
Så Elisabeth lavede nogle betingelser. Hun ville ikke se Josef Fritzl igen. Reitner fortæller, at hun aldrig omtalte faderen ved navn eller som ’far’. Hun sagde altid blot ’ham’.
»Og hun var bange for, at ingen ville tro på hende, men at alle ville tro på hendes far,« forklarer Reitner.
Den historie, Elisabeth fortalte, har efterfølgende skabt forfærdelse over store dele af verden.
Fritzl havde fængslet sin datter, da hun var 18 år gammel, i en kælder under familiens hus. Han fortalte sin kone Rosemarie og politiet, at Elisabeth var løbet hjemmefra og blevet en del af en kult.
I det underjordiske fængsel voldtog han hende mere end 3.000 gange og gjorde hende gravid syv gange.
De mange års mishandling sluttede, da et af børnene blev sygt og måtte på hospitalet og en national efterlysning efter moderen i den forbindelse blev sendt ud i Østrig.
Da Fritzl lod Elisabeth tage på hospitalet og lod som om, at hun var vendt tilbage fra kulten, blev politiet mistænksomme og interviewede hende. Det førte til, at historien blev optrevlet.
Født til at voldtage
Psykologen Heidi Kastner, som under retssagen skulle vurdere, om Josef Fritzl var mentalt rask nok til at skulle for retten, fortæller i dokumentaren, at Fritzl mente, han var født til at voldtage.
»Hvad han beskrev med nogle meget direkte ord, var, at han havde behov for at dominere kvinder, at dominere nogen. Og at dominere en person seksuelt. Det var et behov, han havde, som han ikke kunne forklare, men det var noget, han vidste, var indeni ham.«
Han havde tidligere fået en fængselsdom for voldtægt, og han besluttede sig for, at han ikke ville i fængsel igen. Derfor kom han på en plan, hvor han kunne blive ved, men uden at blive opdaget.
Den nu 82-årige Fritzl fik en livstidsdom i 2009, efter han blev fundet skyldig i mord på et af deres børn, incest, frihedsberøvelse og 3.000 voldtægter.
'Ingen medalje kan nogensinde betyde lige så meget som disse ord'
Elisabeth, som i dag er 51 år, bor angiveligt et hemmeligt sted i Østrig med sine seks børn. Hun har aldrig udtalt sig offentligt om sit fangenskab.
»I det her tilfælde kan man ikke tale om et menneske,« siger efterforskningslederen Reitner i dokumentaren, da han bliver spurgt, hvad han mener om Josef Fritzl.
Han fortæller, at han stadig har kontakt til Elisabeth den dag i dag. Det betød meget for hende, at et menneske tog hånd om hende, efter hun i så mange år havde været indespærret.
»Nogle måneder efter vores efterforskning fik jeg et brev fra Elisabeth, børnene og bedstemoren, og det rørte mig virkelig.«
I brevet står der blandt andet:
’Hvis jeg må, så vil jeg gerne takke dig for at hjælpe os. Du var der for os i en svær situation. Da vi havde brug for din støtte, tog du dig af os uden stort ståhej. Oplevelsen af at nogen stod ved vores side og støttede os ubetinget, var en gave til os. Vi er sikre på, at vi ikke er de eneste, der har folk som dig, der støtter os. Vi håber, du har nogen, der støtter dig, hvis du nogensinde skulle få brug for hjælp.’
Reitner læser ofte brevet.
»Jeg tænker tit på Elisabeth. Jeg tænker på det, hun gennemgik, og mest af alt så tænker jeg på, at hun skænker os en tanke. For politimænd som mig håndterer altid dårlige situationer, og de her ord er det bedste, der kan komme tilbage til os. Ingen medalje kan nogensinde betyde lige så meget som disse ord.«
