Den kendte fotomodel Camilla Vest og hendes mand, tidligere Mærsk-chef, Peder Nielsen, der i november sidste år blev pure frifundet i én af Skats højst profilerede skattesager nogensinde, er ikke troværdige og burde være dømt.
Det fremgår af et indlæg, skrevet af en ledende medarbejder i Skat, afdelingschef i Skat Korsør, Leo Holm, der er formand for Skattefaglig Forening; en faglig forening for primært skattespecialister ansat i Skat.
Læs også: Fotomodel får seks mio. tilbage: Tak til Stephen Kinnock
Ifølge kritikere er det ’mangel på respekt for retsprincipper’, at en ledende embedsmand i Skat - efter at Skat har tabt en retssag - efterfølgende stort set direkte hævder, at de frifundne alligevel var skyldige.
Vest og hendes mand blev i 2011 idømt hver ét år og ni måneders fængsel og en bøde på 6,6 millioner kr. for skattesvig - et år senere blev de pure frifundet af seks enige dommere i Østre Landsret. Den første dom mod Vest og ægtefællen var primært begrundet i, at hun havde udført modelarbejde i Danmark. Siden blev Skat Københavns frifindelse af Stephen Kinnock offentliggjort, og da også Kinnock i begrænset omfang havde arbejdet i Danmark, uden at han blev skattepligtig af den grund, måtte model-parret frifindes, fastslog Østre Landsret.
Læs også: Dansk topmodel idømt fængsel for skattesnyd: Jeg var fuldstændig i chok
Afdelingsleder Leo Holm skriver i en leder i tidsskriftet ’Skattefagligt’, at ’fotomodellen og hendes mand ikke fremstår som specielt troværdige i deres forklaringer’, at deres revisorer pudsigt nok intet kunne huske, ’men sådan er det jo typisk i straffesager, så det overrasker vel ikke nogen’. Han skriver videre, at dommen fra Østre Landsret, der frifandt modellen og hendes kæreste ’er overraskende’ og ’det forekommer ikke let forståeligt, hvor Østre Landsret har haft sine tanker,’ når parret kunne frifindes, og at ’dommerne har set på fotomodellen med venlige øjne.’
Skattechefen siger også, at det bør overvejes, hvorvidt de komplicerede skattesager skal fjernes fra by- og landsret - og i stedet overlades til ’særanklagere og særdomstole.’
Professor i skatteret Jan Pedersen fra Aarhus Universitet finder det mærkværdigt, at en embedsmand i Skat udtrykker sig sådan:
- Det er mildest ikke heldigt at skrive sådan noget uden nærmere dokumentation, og da slet ikke når man er afdelingsleder i Skat. Østre Landsret har efter en nøje bevisbedømmelse frikendt parret, og så er der intet grundlag for alligevel at påstå, at de er utroværdige, siger han.
Afdelingslederen skriver i sit tidsskrift, at fotomodellen ’blev reddet på målstregen. Hun var unægtelig ellers godt på vej ud over catwalk-kanten’ - om det siger Camilla Vests forsvarer i sagen ved Østre Landsret, Anders K. Németh:
- Man kan ikke som medarbejder i Skat fremture med tilkendegivelser, der antyder, at min klient, til trods for frifindelsen, var skyldig og i øvrigt ved samme lejlighed mere eller mindre direkte skrive, at min klient er fuld af løgn. Jeg har oplevet mange mærkværdigheder i denne sag, men dette skraber, i ren inkompetence og mangel på respekt for almengyldige retsprincipper, da bunden.
Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet, mener godt, at en ansat i Skat må kritisere en dom, men han mener dog ikke, at tonen er 'helt fornuftig'.
HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN.
- En medarbejder i Skat har lov til at kritisere domme, han må bare ikke påstå eller insinuere, at en der er frifundet er skyldig. Det synes jeg heller ikke, at han gør her. Men jeg synes ikke, at det er helt fornuftigt at bruge den tone, men det kan Skat selv afgøre med sine medarbejdere. Det har dog ikke noget med retssikkerhed at gøre efter min mening, siger Gorm Toftegaard Nielsen og forklarer, at der er en lang tradition i Skat for at mene, at domstolene ikke altid har lige godt styr på det .
- Han siger jo, at domstolen ikke har forstand på det her, og det står han ikke alene om. Det er der en lang tradition for i Skat. Men det ikke ændrer selvfølgelig ikke ved, at Skat skal rette ind efter de domme, som falder, siger Gorm Toftegaard Nielsen.
Leo Holm siger til BT, at hans indlæg ikke er et angreb på Camilla Vest, samt at han respekterer dommen fra Østre Landsret. Han forholder sig blot til dommen som privatperson og som formand for en privat forening.
Læs hele Leo Holms indlæg i tidsskriftet Skattefagligt ved at klikke her.




Hvorfor ændrede skat praksis i Kinnock sagen
Skrevet af Anne, Søndag den 5. maj 2013, 18:37
Synes det ville være intressant at få kortlagt hvorfor skat i Kinnock sagen ændrede praksis
Kafkas "Processen" virker som en børnebog...
Skrevet af Karl p, Søndag den 5. maj 2013, 15:58
.. når man læser Leo Holms indlæg. Hvordan kan sådan en person være skattechef ? Et hadefuldt indlæg, som viser utrolig foragt for domstolen. Der bør nedsættes en uvildig undersøgelse af Skats metoder og de ansvarlige draget til ansvar - i retten, som de tilsyneladende dybt foragter.
SKAT DK's evner er omvendt proportional med deres frækhed
Skrevet af Arne Gadeberg, Søndag den 5. maj 2013, 08:45
SKAT DK's frækhed og magtbrynde har et eneste til formål: At dække over manglende viden og evner. Derfor er deres mest yndede kommunikationsmiddel: TAVSHED! Når de endelig reagerer med ord, dækker de sig ind bag en række facts fjerne mantraer i stil med: "Vi mener, ... Vi antager ..., Vi formoder ..., Vi er ikke enige...; etc.. SKAT DK's virke har gennem de seneste årtier i tiltagende omfang fået karakter af en adfærd, der ikke lader enevælden tilbage at ligne. Samtidig illustrer den skiftende regeringers lurvethed og befolkningsmæssige foragt, når man uden at gribe ind, lader SKAT.DK fremturer i ageren, der i flere og flere tilfælde overskrider grænsen til kriminel adfærd. I flere og flere tilfælde optræder dette væsen som fjerde gradbøjning af at være løgner. Deres tillæg af skattebøder og ekstra forrentning af samme beløb i indtil flere omgang, er blot en af mange karakteristika af dets virke. SKAT.DK har åbenbart overgivet sig til fanden og hans væsen. Tillykke hermed! I vil få løn som fortjent. At I og jeres virke er at være befolkningens tjenere, har I åbenlyst ikke fattet begyndelsen af.
Led, ledere, SKAT.DK!
Stasi metoder
Skrevet af Peter H, Søndag den 5. maj 2013, 08:31
Jeg undrer mig om et andet sted i verden kan sådan et magtmisbrug finde sted, uden at de skyldige drages til ansvar ? Og Danmark ønsker at rådgive U-lande om skatteforvaltning !!! Disse sager skal nok omtales i også udlandet. Sikke omtale Danmark nok skal få. Skat=Mafia.
Stasi metoder
Skrevet af Peter H, Søndag den 5. maj 2013, 08:31
Jeg undrer mig om et andet sted i verden kan sådan et magtmisbrug finde sted, uden at de skyldige drages til ansvar ? Og Danmark ønsker at rådgive U-lande om skatteforvaltning !!! Disse sager skal nok omtales i også udlandet. Sikke omtale Danmark nok skal få. Skat=Mafia.
Fyr den mand !
Skrevet af Inge s, Lørdag den 4. maj 2013, 20:19
Skatteansatte har fået utrolig magt og behandler borgerne som skidt.
De er en stat i staten og skider på alle retsprincipper. Den almindelige borger har ingen chance mod dette monstrum.
Leo Holm = SKATTEFAR
Skrevet af Ole, Søndag den 21. april 2013, 09:28
Har man ikke, ??et foto af HR.Leo Holm = SKATTECHEF.
Hvor han fremtraeder mindre arrogant,eller er dette mere passende ??
Man grimmes,tror han at traeer vokser op i himlen ??
Loven er lige for alle siger man,mere lige for nogle end for andre.
Hils KONGEN,Gud bevare Danmark
Skatte fiduser !!!
Skrevet af Erik, Søndag den 21. april 2013, 09:12
Og det var Danmark o.s.v.Der er ikke noget, der er kriminelt. !!!
Kun naar det bliver opdaget ???
Det man hoerer,og det man laeser,men hvad med det man ikke ved,eller hoerer om,der er nok at tage fat paa.
Sov bare viderer.
Mvh.
Erik
Kinnoch & Camilla Vest
Skrevet af Stig Lenskjær, Torsdag den 18. april 2013, 12:02
Begge burde være dømt, der burde være betalt skat til
Danmark af Dres indtægter her, evt. via udligning med andre lande.
Kan de frifindes skal hullet lukkes Juridisk.
JA JA
Skrevet af Susanne, Torsdag den 21. marts 2013, 05:49
Det er som om at nogle folk i skat tor de er små konger og droninger.
Selve tonen de taler til folk i er maget nedladen. Man kunne jo håbe at de medabejder blev fyret men det sker jo ikke. Det kunne være at nogle af deres koleger skulle tage og se den efter i alle ender og kanter.
Skat skuffer endnu engang
Skrevet af Plet, Onsdag den 20. marts 2013, 11:34
Tillykke til Camilla West der har bevist at hun har ben i næsen!
Jeg har læst en del om denne sag og det er da under al kritik den måde Skat har opført sig på!
Jeg håber det får konsekvenser, nej det sker nok ikke!
camilla vest
Skrevet af erik bøgh larsen, Onsdag den 20. marts 2013, 07:57
sagen er et udtryk på at ministerirerne trænger til et eftersyn.ikke kun til camilla sagen men også til den utidige indblanding i lærernes sag kontra kl.
da statsministeren mig bekendt er den ansvarlige for hvad der foregår i ministeringerne,er det bekymrende med de overnænte sager.
som vælger må man så håbe på at den slags sager er fortid når helle og visstatsminister margrethe vestager forlader den synkende skude.
mvh fra fastlandet.
Bananstat værdigt
Skrevet af John Galt, Onsdag den 20. marts 2013, 07:33
Det minder mere om en bananstat end en retsstat at:
-Skattereglerne er så komplicerede eller vanskelige at tolke, at eksperter kan være uenige om regler der skal følges af lægmand, og fejltolkning kan resultere i personlig ruin og fængsel.
-Skat prøver at påvirke udvælgelsen af en dommer i en skattesag.
-En højtstående embedsmand er ude i personlige og offentlige angreb på private borgere.
I det hele taget antyder denne sag, at den omvendte bevisbyrde i skattesager, er upassende for et retssamfund - i hvert fald sålænge skatteloven ikke er af mere simpel karakter.
Er skattechefer upolitiske?
Skrevet af Jens Jensen, Mandag den 18. marts 2013, 14:38
Det kunne synes som om visse ansatte inden for Skat ikke kan komme ud over deres sympati for visse personer, og ligeledes usympati for for privatpersoner. Håber der er nogle der også har RØDE ører.
Lighed for alle
Skrevet af jan jensen, Mandag den 18. marts 2013, 12:26
Det manden siger er jo bare de er skyldige Det sagt men andre ord topmodelen og mand er SKYLDIGE det igen sagt med andre ord..... HTS og mand SKYLDIGE mon ikke det er det skjulte budskab....
Det værste i skattesagen
Skrevet af Bodil Sørensen, Mandag den 18. marts 2013, 11:35
Synes jeg, må være den stress, der er et uundgåeligt resultat af den behandling, som Camilla Vest og Peder Nielsen har fået af Skat.
Ansatte i Skat har behandlet sagen udygtigt, uhøfligt og umenneskeligt.
Jeg håber, at resultatet bliver, at Skats medarbejdere kommer på relevante, faglige kurser, og bliver sendt et eller andet sted hen til genopdragelse i venlighed, menneskelighed og etik.
Mon det sker?:-(
Alle handlinger har konsekvenser
Skrevet af Jens Nielsen, Mandag den 18. marts 2013, 01:54
Alle handlinger har konsekvenser.
Her er en af konsekvenserne af at SKAT absolut ville frikende Kinnock selvom det undrede mange.
Det er fremragende at Camilla Vest frikendes med flere referencer til Kinnocks skattesag.
Kan vi så blive fri for det vrøvl om at SKAT ikke ændrede praksis for at kunne frikende Kinnock?
Hvis de ikke gjorde det, hvorfor kan Camilla Vest så pludselig frifindes?
Godt gået
Skrevet af Hansen, Søndag den 17. marts 2013, 18:39
Tør nu lige øjnene en gang.
Manden har jo en pointe i det han skriver, måske kan I ikke lide det, men hvis der ikke var kommet en Kinnock sag, var den kære topmodel røget bag tremmer. Retfærdigt eller ikke retfærdig skal jeg ikke kunne tage stilling til, men med Kinnocks frifindelse kunne dommerne i Østre Landsret ret beset ikke handle anderledes.
Fyr ham!
Skrevet af Henrik Nielsen, Søndag den 17. marts 2013, 15:46
Han bør fyres omgående!
De offentlige ansatte er efterhånden helt uterlige
Skrevet af Karsten Holt Larsen, Søndag den 17. marts 2013, 13:01
Vejle Kommune Først
De offentlige ansatte er efterhånden helt uterlige i omgangen med borgerne. For politikere op offentligt ansatte drejer det sig kun om en ting: at rage til sig. Koste hvad det vil for befolkningen.
http://vejlekommuneforst.dk/
Leo Holm
Skrevet af Jøegen Jensen, Søndag den 17. marts 2013, 10:34
ER han på rette plads,med sådanne udtalelser.Hvordan kan sådan en mand værre chef (er ikke et godt eksempei for den der er under ham) væk med ham.
Leo Holm
Skrevet af Jøegen Jensen, Søndag den 17. marts 2013, 10:34
ER han på rette plads,med sådanne udtalelser.Hvordan kan sådan en mand værre chef (er ikke et godt eksempei for den der er under ham) væk med ham.
"Dommeren er dum"
Skrevet af Leif Neland, Søndag den 17. marts 2013, 08:36
" at der er en lang tradition i Skat for at mene, at domstolene ikke altid har lige godt styr på det ."
Der er da vist en lang tradition for at mene at dommeren er en idiot, når man taber. Både i retssager og på fodboldbanen.
I fodbold risikerer man en bøde eller karantæne, måske burde det tilsvarende ske her?
Det er ikke god embedsførelse.
Skrevet af Henrik Stæhr, Søndag den 17. marts 2013, 06:30
Den "skattemand" blev fyret på stedet hvis jeg var hans overordnede.
Sådan behandler man ikke borgerne, heller ikke når man ikke har orden i sine egne sager, som skat har fået rettens ord for at de ikke har.
Stupid skattechef
Skrevet af kupe, Lørdag den 16. marts 2013, 16:44
En funktionær i Skat bør som alle andre borgere respektere domstolenes afgørelser. Hvis Skat er utilfreds med afgørelsen må de anke. Alt andet er uacceptabelt. Denne Leo Holm må da være både inkompetent og stupid. Mon ikke han skal forlade Skat.
kupe
Skat
Skrevet af Riky Nelson, Lørdag den 16. marts 2013, 11:50
Det der er vigtigt her er at Skat nu ønsker særdomstole, der også kendes fra totalitære styringsformer. Bl. a. Fra Tyskland i 1933 - 45.
Først gives der økonomisk tortur mod befolkningen, derefter må samme befolkning selv klare sagerne med nyt økonomisk tab tilfølge selv når borgeren får medhold ved retsystemet.
Skat har udviklet sig til at være: staten i staten, der nu vil have sig egen særlige domstole, hvor så skats egne udvalgete skal være dommere, for der skal forsat udøves ØKONOMISK tortur mod befolkningen.
Manden burde fyres
Skrevet af Admadsen, Fredag den 15. marts 2013, 21:14
Hvad er der at diskutere en ansat i skat skal afholde sig fra personangreb. Man må kunne forvente at ansatte i skat er 100% objektive.
Manden skal fyres.
Skattefascisten Leo Holm
Skrevet af Henrik Pedersen, Fredag den 15. marts 2013, 21:09
Leo Holm fra Skat-Korsør, der underskriver sig Leo.Holm@Skat.dk, forsøger aktivt via en forening af småfascister, som han er formand for, at undergrave vort retsvæsen.
Spørgsmålet til Skat.dk må derfor være:
1) Respekterer Skat ligesom Leo Holm ikke Landsrettens afgørelser - og vil Skat ligesom Leo Holm mistænkeliggøre Landsrettens dømmekraft og afgørelser ?
2) Hvis Leo Holms meninger og holdninger ikke er identiske med Skats, hvad vil Skat så gøre for at forhindre den undergravende virksomhed, som et selvbestaltet individ, der er ansat under Skat, og som vedkommende via sin underskrift tager Skat til indtægt for ?
Leo Holm mener at Danmark er en Bananrepublik - mener Leo Holms foresatte det samme ?
Hvilke regler ?
Skrevet af jesper, Fredag den 15. marts 2013, 18:47
Damen blev først dømt til at betale en formue i skat og sikkert en lignende bøde,
I realiteten ruineret for resten af livet !
Derudover frihedsberøvelse i flere år !
- En anden domstol frikendte hen pure.
Hvem kender overhovedet reglerne ??
Det er en skændsel at sådan noget kan forekomme.
Det er jo SKAT der har prøvet at snyde alle de millioner fra hende og derudover dople op og sende hende bag tremmer.
Ville de også have sendt hende til Guantamo hvis de havde haft muligheden ?
Og det kan de gøre ganske uden represalier.
EN SKÆNDSEL FOR DET DANSKE SAMFUND.
For sådanne vendettaer burde de ansvarlige straffes dobbelt hårdt, og de uretmæssigt forfulgte burde kompenseres 3-fold.
Så ville det begynde at ligne en retsstat hvor den svage part ikke er trådt under fode fra starten.
jesper
Skrevet af jenni, Lørdag den 16. marts 2013, 11:27
Enig.
Vest bør anmelde SKATs sagsbehandler og byretsdommeren for overtrædelse af straffelovens § 146.
Mange borgere udsættes for samme urimeligheder fra SKAT, men de har ikke midler til at føre sagerne frem til retfærdighed.
Problemet i Danmark er, at det er den lokale interesserede part i kommunen, der afgør og indkræver og dømmer i sager, som SKAT selv opdigter i strid med lovene og de faktiske forhold.
Jeg kan nævne en stibe af tilfælde.
Det er ikke retsstat.
SKAT skal helt væk fra den interesserede kommunepart.