For høj fart ved vejarbejde på motorvejen

Mange bilister respekterer ikke hastighedsbegrænsningen ved et stort vejarbejde på Holbækmotorvejen. Politiet har bøder på vej efter store færdselskontroller.

I alt 97 bilister kan imødese en bøde efter to store kontrolaktioner, som færdselspolitiet onsdag lavede på Holbækmotorvejen vest for København.

Formålet var at kontrollere, om bilisterne overholder en hastighedsbegrænsning på 80 kilometer i timen på en strækning med vejarbejde ved Roskilde. Kontrollen viste, at mange bilister ser stort på hastighedsbegrænsningen og ikke sætter farten ned.

I vestgående retning målte politiet farten manuelt med laserapparater øst for broen ved Vindingevej.

Her kan 42 bilister imødese sigtelser for at køre med mellem 102 og 129 kilometer i timen. Én bilist kørte uden kørekort.

Trafikken med retning mod København blev kontrolleret med en fotofælde. Den fangede 55 bilister, der kørte mellem 92 og 125 kilometer i timen. De vil alle få brev fra Automatisk Trafik Kontrol i Ringsted med et foto af føreren, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Det var tredje kontroldag i vejarbejdsområdet. Ifølge Dagbladet Roskilde har kontrollerne fanget i alt 149 bilister i at køre for hurtigt.

Midt- og Vestsjællands Politi bebuder allerede nu flere kontroller for at få farten ved vejarbejdet ned på de lovlige 80 kilometer i timen.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: