Hjemmerøvere truede kvinde med brødkniv

Natligt hjemmerøveri mod kvinde i Kalundborg. Tre mænd kom ind i huset, muligvis via en ulåst dør, og truede kvinden med en brødkniv.

En 55-årig kvinde blev omkring midnat til torsdag udsat for hjemmerøveri i sit hjem i Hestehaven i Kalundborg.

Ifølge DR Nordvestsjælland trængte tre mænd ind i huset, formentlig via en uaflåst dør, hvorefter de med en stor brødkniv forsøgte at true sig til penge.

Kvinden kom ikke noget til i forbindelse med røveriet, men er ifølge politiet rystet over episoden.

Kvinden valgte ikke umiddelbart at give dem penge, og derfor begyndte to af røverne selv at gennemsøge huset, mens den tredje blev ved kvinden og fortsatte truslerne.

Kort efter forlod gerningsmændene huset med blandt andet en pung med et større kontantbeløb og mobiltelefoner.

Vestsjællands Politi efterlyser vidner eller andre, der kan bringe sagen nærmere en opklaring.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: