Mikroskopiske spor fra sved, spyt og sæd kan fælde mordere på fri fod
De går rundt med uopklarede mord på samvittigheden, men kan ikke vide sig sikre.
Gerningsmændene til de seneste årtiers uopklarede drab kan på et øjeblik blive naglet definitivt til et gerningssted, selvom de måske selv har gjort alt for at glemme og fortrænge detaljerne.
Men mikroskopiske spor fra sved, spyt eller sæd ligger i stort tal klar som fælder i politiets dna-register, og kan med kort varsel nagle morderne uigenkaldeligt til et af de blodige mordsteder.
Dna-spor koblede eksempelvis Amagermanden Marcel Lychau Hansen til to kvindedrab og syv voldtægter over en lang årrække, og erfaringerne fra den sag fik bagefter politiet til at gennemgå papkasserne med spor fra gamle drabssager med friske øjne.
Det skete i håb om, at dna-teknologiens rivende udvikling kunne have åbnet nye veje i opklaringsarbejdet. Også selv om morderen måske har fået flere årtiers forspring.
Modsat langt de fleste andre forbrydelser bliver drabssager nemlig aldrig forældede, og derfor kan nye dna-spor skabe fornyet håb om at finde den skyldige i gamle mordgåder, der ellers har syntes håbløse.
Den ultimative forbrydelse
- Det er noget, vi tænker over i politiet. Og vi ærgrer os altid over ikke at kunne finde en gerningsmand, men når det gælder drab, den ultimative forbrydelse, fylder det meget, siger drabschef hos Københavns Politi - Jens Møller Jensen.
Han har selv i sin sagsbunke et uopklaret drab af forholdsvis ny dato med et særdeles stærkt dna-spor af morderen - nemlig drabet fra sommeren 2012 på finnen Veli Matti Rissanen på Tagensvej i København.
- Her har vi fingeraftryk og dna-profil, og vi er sikre på, det tilhører gerningsmanden. Han kan dukke op i dag, i morgen eller om et år, men vi ved ikke, om han nogensinde dukker op. Det føles så tæt på, men man er alligevel så langt væk, siger drabschefen.
En smæk-klar dna-fælde ligger også og lurer på den gerningsmand, der senere i 2012 på uhyggelig vis slog den 41-årige viceskoleinspektør Heidi Abildskov ihjel ved hendes villa i Virum i Nordsjælland.
Hun blev 16. november 2012 fundet myrdet i sin have. Hun var iført sit nattøj og var blevet dræbt med flere knivstik. Mere end et år efter drabet hælder politiet stadig til, at hun tog en indbrudstyv på fersk gerning. Det kostede hende livet.
Koldblodig drabsmand
’Politiet fandt en rørtang på gerningsstedet. Den blev fundet i Heidi Abildskovs Mercedes. Bilen havde drabsmanden forsøgt at stjæle, da han stak af fra gerningsstedet, men automatlåsen smækkede nøglerne inde i bilen sammen med hans eget blodplettede tøj, som han havde taget af, da han koldblodigt skiftede tøj efter at have slået den 41-årige viceskoleinspektør ihjel.
Ved hjælp af tøjet og rørtangen kunne politiet sikre sig både fingeraftryk og en klar dna-profil, men drabet er stadig uopklaret.
- Den dag vi finder Heidis drabsmand, bliver det med armene over hovedet. Det er sindssygt frustrerende, at vi har en så klar dna-profil og bare går og venter på, at han begår en ny forbrydelse, men jeg har en tro på, at det sker en dag, siger sagens efterforskningsleder - vicepolitiinspektør Henning Svendsen hos Nordsjællands Politi.
I 2012 genoptog politiet 18 uopklarede drabssager, da nye dna-metoder så dagens lys. I langt størstedelen af sagerne kunne de nye metoder ikke bruges til at sikre yderligere dna-spor, men i tre sager - drabene på Erna Jensine Østergaard Larsen, Stine Geisler og Hanne With - var det muligt at få en klar dna-profil med de nye metoder. Alle tre sager er dog fortsat uopklarede.
