Velkommen til Prag, hovedstaden i Tjekkiet, hvor handel med kvinder er big business. På den mest afskyvækkende måde sælges unge piger og enlige mødre højestbydende og tvinges ind i prostitution i Skandinavien og Tyskland.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>I morgen aften er »Jan Dam i det vilde Øst« kommet til Tjekkiet for at beskrive prostitution i Station 2 Special. Dam og hans kamerahold får under reportagen adgang til et af de godt 60 bordeller i byen Cheb, hvor ejeren er så henrykt over at få TV på besøg, at han skruppelløst tvinger en af de prostituerede til at lave et stripshow.

International berømmelse
For som bordelejeren siger, så er det ofte den indledende »manøvre« til de egentlige seksuelle ydelser.

Cheb, der ligger tæt ved grænsen til det sydlige Tyskland, opnåede for få år siden en tvivlsom international berømmelse, da det rygtevis kom frem, at sigøjnere solgte deres børn til sex med pædofile turister.

Sexindustrien eksploderede
En tysk TV station besluttede sig for at efterforske i sagen og kom så langt som til at sidde og aftale pris med en far på en af de talrige såkaldte »wienercafeer« i byen. TV-stationen fik dog aldrig pigen udleveret.

Omtalen fik sexindustrien i byen til at eksplodere. I dag er der ikke under 60 bordeller i Cheb, gadeprostitutionen ses overalt.Det er kun få uger siden tjekkisk, tysk og russisk politi stormede tre bordeller i Cheb, hvor man vidste, at pigerne havde været udsat for såkaldt »trafficking,« tvangsprostitution. Ved aktionen blev adskillige bagmænd anholdt, 90 piger blev tilbageholdt. I »Station 2 Special« vises politiets egne optagelser fra aktionen.

am@bt.dk

»Station 2 Special,

Jan Dam i det vilde Øst«, TV 2 mandag kl. 20.50