Fem unge fra den politiske venstrefløj er netop tiltalt for terrorisme. Især to af unge - politisønnen P og lægesønnen F, begge 23 år - betragtes af politiet som sagens hovedaktører.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Anklagerne mod de unge er inddelt i fem forhold, der alle omhandler terrorisme eller forsøg på terrorisme. Især forhold 1 er omfattende og rummer hele ni brandangreb.

De fem unge er (klik for at åbne portræt) alle melem 21 og 24 år:

P, 23-årig søn af politimand. Tiltalt i alle fem forhold.
F, 23-årig søn af læge. Tiltalt i forhold 1 og 2
A, 24-årig direktør-søn.Tiltalt i forhold 2, 3, 4 og 5.
T, 21-årig søn af team-leder. Tiltalt i forhold 2, 3, 4 og 5.
D, 21-årig direktør-søn. Tiltalt i forhold 2, 3, 4 og 5.

FORHOLD 1: Ni brandangreb og -forsøg, der ifølge statsadvokaten og justitsministeren udgør terrorisme.

17. april 2010 ca. kl. 02.30: Her angreb P og F ifølge politiet Kopenhagen Fur i Glostrup, hvor der blev opbevaret pelse for mere end 6 milliarder kr., med to molotovcocktail. Angrebet mislykkedes, da de to cocktail ramte asfalten foran bygningerne, hvor ilden blev slukket af en medarbejder,

14. maj 2010 ca. kl. 01.30 satte P og F ifølge politiet ild til Politiskolen i Brøndby og flere politibiler. Der skete skader for ca. 2 mio. kr.

23. august 2010 kl. 23.00-24. august 2010 kl. 06.00: Her angreb P og F ifølge anklagen et skilt ved Kopenhagen Fur med molotovcocktail og klippede hul i hegnet ind til virksomheden. Ifølge politiet med henblik på at sætte ild til den. Angrebet på virksomheden mislykkedes 'af ukendte årsager'.20. september 2010 ca. kl. 03.00: Ved hjælp af brændbar væske satte P og F ifølge anklagen ild til Pelsbox Danmarks lagerbygninger i Herlev, hvor virksomheden opbevarede pelse for ca. 100 mio. kr. Der skete skader for ca. 1,5 mio. kr.,

27. oktober 2010 ca. kl. 02.10: Ifølge anklagen knuste P og F en rude ind til Nestlé Danmark i København og stak ild til brandbar væske og molotovcocktail. Der skete skader for ikke under 2 mio. kr.. 10. november 2010 ca. kl. 01.45: Her knuste P og F ifølge anklagen en rude hos Saga Fur of Scandinavia i Vedbæk. Ved hjælp af brændbare væske og en molotovcocktail anrettede de skader for 1,7 mio. kr.

8. december 2010 ca. kl. 02.45: Her knuste P og F ifølge anklagen en rude ind til Politiets Efterretningstjeneste i Søborg. Med brændbar væske satte de ild til stedet kantine og anrettede skader for ca. 3 mio. kr.

11. januar 2011 ca. kl. 02.35: Her klippede P og F ifølge anklagen hul i hegnet ind til Rigspolitiet Koncern IT i Hvidovre. Både bygninger og to biler blev stukket i brand. Skaderne er foreløbigt opgjort til 200.000 kr.

14. januar 2011 ca. kl. 02.55: Her knuste P og F ifølge anklagen en rude i Nordeas hovedkontor i København med et kanonslag. Med sig havde de ifølge tiltalen 20 liter benzin og en fakkel. Brandforsøget mislykkedes 'af ukendte årsager'.


FORHOLD 2: Angrebet på Den Græske Ambassade, der ifølge statsadvokaten og justitsministeren udgør terrorisme.

6. april 2011 ca. kl. 02.50 i Hammerensgade i København stak alle fem tiltalte ifølge anklagen ild på Den Græske Ambassade med hjemmelavet napalm lavet af benzin med flamingostykker. Ifølge politiet kunnet beboerne i ejendommene ved siden af ambassaden være 'kommet i livsfare', hvis ikke branden var opdaget i tide af to fra en naboejendom. Skader for ca. 300.000.

FORHOLD 3: Angreb på Politiskolen. Udgør terrorforsøg ifølge statsadvokaten og justitsministeren.

26. april 2011 ca. kl. 01.45 blev P, T, D og A - efter længere tids overvågning og aflytning af PET - taget på fersk gerning, da de knuste en rude ind til Politiskolen i Brøndby og ville stikke ild på ca. 30 liter benzin med et nødblus. Alle fire har erkendt forsøg på brandstiftelse, men nægter, at dette udgør forsøg på terrorisme.

FORHOLD 4: Mislykkede brandattentater på politi og -køretøjer - udgør ifølge statsadvokaten og justitsministeren terrorforsøg.

Op til 26. april 2011: Her havde P, T, D og A møder i et aflyttet lokale i bl.a. Den Grønne Lade på Christiania. Ifølge anklagen søgte de på nettet på opskrifter på termit og napalm, de rekognoscerede, fremstillede mototovcocktails og napalm, alt samme - ifølge anklageskriftet - for at angribe politifolk og deres biler 'på ikke nærmere bestemte tidspunkter og steder'. Angrebene mislykkedes ifølge anklagen, da de fire blev anholdt. Da Østre Landsret i fjor skulle forholde sig til forholdet, fandt retten, at der ikke var grundlag for at fængsle de fire.

FORHOLD 5: Mislykkede brandangreb på Faderhuset, Christiansborg, ministerier og Mærsk - udgør ifølge statsadvokaten og justitsministeren terrorforsøg.

Op til 26. april 2011: Her planlagde P, T, D og A - gennem samme research som i forhold 4 - Faderhuset i Bandholm, Christiansborg, Integrationsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Livgardens bygninger ved Kongens Have og Mærsk i København samt virksomheder, der beskæftiger sig med GMO-produkter (Genetisk Modificerede Organismer, red). Angrebene mislykkedes ifølge anklagen, da de fire blev anholdt. Da Østre Landsret i fjor skulle forholde sig til forholdet, fandt retten, at der ikke var grundlag for at fængsle de fire.