Danmarks 13 mest radikale højre-ekstremister

Her er højrefløjens bøller

højre-ekstremister

(Foto: Mogens Flindt og Nils Meilvang) Se stort billede

Forrige knap1|2|3|4|5|6|7|8|9|10Næse knap

'Oslo 10 point’. Det danske medlem af den højreekstremistiske gruppe Danmarks Nationale Front, Rene Duedam, var straks klar med Grand Prix-point på Facebook, da han hørte, at Anders Behring Breivik havde slået 77 personer ihjel i Norge med bomber og kugler.

PRESSENÆVNET KRITISERER BT FOR DENNE ARTIKEL. SE PRESSENÆVNETS KENDELSE HER.

Han satte straks trumf på: ’Alle børnene tog til øen for at drikke... det gjorde Anders ikke.’

Udadtil tog de danske højreekstremister afstand fra den norske terrorist - indadtil gjorde de grin med det norske massemord.

På samme måde kalder højrefløjen sig fredelig. Det passer heller ikke.

B.T. kan eksempelvis i dag fortælle, at Rene Duedam, der er fast gæst til skandinaviske nazidemonstrationer, i 2008 fik en dom for at have overfaldet og forsøgt at kvæle sin kæreste.

Han er en af mindst 18 personer på den yderste danske højrefløj, der indenfor de sidste fem år har domme for vold, trusler og våbenbesiddelse - hertil skal lægges 43-årige Lars Agerbak, der ifølge politiet står til at blive tiltalt for at ville fremstille bomber i sin kælder. Og så har B.T. endda sorteret bl.a. narkodomme fra.

Det er samme Lars Agerbak, der i denne uge havnede i mediernes søgelys, fordi han poserede med våben på en række fotos, da Danmarks Nationale Front besøgte deres russiske kollegaer i Slavisk Union.

- De danske skytter blev udrustet med henholdsvis en 9,3x62mm riffel med infrarødt nat-sigte og en 12 gauge pumpgun med Brenneke-ammunition (et enkelt projektil i størrelse stor). Det er noget, der virker. Dagen efter øvede vi lidt taktisk fremrykning, stod der indtil i går på Danmarks Nationale Fronts hjemmeside.

Mest ekstrem

Mindst 12 personer i Danmarks Nationale Front har fængselsdomme - flere af dem dog for andet end vold.

Bevægelsen regnes som en af de mest ekstreme på højrefløjen. De mange grupperinger er svære at skille fra hinanden - for når SIAD eksempelvis holder demonstration, så møder de andre organisationer talstærkt op. Her bliver slagordene råbt højt.

Til gengæld er de mange personer tavse, når B.T. i denne uge har forsøgt at kontakte dem på både mail, telefon og via Facebook.

Danmarks Nationale Front sender blot følgende citat: ’Vi ønsker ikke at medvirke i noget som helst, ej heller at besvare spørgsmål, skriver foreningen.

En af dem, der svarer, er Julius Børgesen, der i 2007 fik seks måneders fængsel for at opfordre til mordbrand mod nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og for at være i besiddelse af skydevåben uden våbentilladelse.

Han kender stadig mange på højrefløjen, men er ikke længere aktiv.

- Jeg synes, at det er helt ude af proportioner, at mistanken skal rejses mod alle grupper, der har udtrykt sig kritisk om indvandrere, fordi en galning går amok i Norge. Den eneste grund til, at jeg anskaffede mig geværerne, var, at jeg skulle kunne forsvare mig mod folk fra venstrefløjen, siger han.

Formanden for Frit Danmark, Michael Ellegaard, der ifølge hjemmesiden holder skydeøvelser, kan ikke se noget galt i sine mange domme.

- I det mindste har jeg hverken begået hjemmerøverier eller voldtægt.

Hvordan kan du hænge indvandrere ud for voldsdomme, når du har hårdere straffe selv?

- Jamen, jeg har jo udstået min straf, siger Michael Ellegaard, der fortæller, at han under valgkampen arbejder sammen med Vederfølner, der er opstået på resterne af Dansk Front.

KLIK VIDERE OG SE DANMARKS 13 MEST RADIKALE HØJRE-EKSTREMISTER

Forrige knap1|2|3|4|5|6|7|8|9|10Næse knap

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: