Havarikommisionen bjærgede i dag resterne af den helikopter, der styrtede ned i Samsø Bælt sidste fredag. Nu skal eksperter løse mysteriet om, hvad der fik helikopteren til at styrte ned.

Dykkere og professionelle bjærgningsteknikere har netop hevet vraget af en helikopter op fra bunden af Kattegat. Helikopteren af typen Robinson 44 styrtede ned sidste fredag med fire personer ombord.

Ingen overlevede styrtet og ofrene er alle blevet bjærget. Der er tale om fire fremtrædende erhvervsmænd. Farum-milliardæren Michael Henriksen, Volvo-cheferne Mark Jacobsen og Søren Wettergren samt Morten Friis, der var ansvarlig for miljø og kvalitet i Norrecco.

Helikoptervrag bjærges fredag den 12. september 2014 i farvandet mellem Røsnæs og Samsø ved Kalundborg.
Helikoptervrag bjærges fredag den 12. september 2014 i farvandet mellem Røsnæs og Samsø ved Kalundborg. Foto: Keld Navntoft
Vis mere


De var på vej fra til Samsø for at spise frokost, da helikopteren styrtede ned. Hvorfor helikopteren forulykkede med de fire mænd ombord, er stadig uklart, men i dag kom Havarikommisionen et skridt nærmere en opklaring af mysteriet. 

Læs også: Drejebogen var skrevet: Milliardær udpeger efterfølger fra graven

- Ved hjælp af bjærgningsfartøjet Obelix lykkedes det at få propellen og andre vragdele fisket op af vandet. Bjærgningen er en kompliceret aktion, forklarer Martin Puggaard fra Havarikommisionen.

- Vi har dykkere nede på bunden for at scanne hele bunden for vragrester. Vi skal finde alle dele og have dem med op. Derudover skal vi finde et godt sted at fæstne hejseapparatet, så der ikke sker yderligere skade på vragresterne, siger Martin Puggaard.

Læs også: Cykelglad Volvo-chef dræbt i helikopterstyrt: Skal begraves ved VM-ruten

Alle dele af vraget er nu hevet op af vandet og bliver fragtet til Havarikommisionens inspektionshal i Roskilde. Her vil havariinspektørerne se efter skader på helikopteren, der kan være fremkommet før den styrtede ned. Især undersøges hovedrotoren, halerotoren, trækaksler og styresystemer for fejl, der kan have spillet ind i ulykken.

- Vi ser på, hvad der stemmer overens med havariet, og hvad der ikke stemmer overnes og så sammenholder vi det med de øvrige oplysninger der er i sagen. Har der været noget galt med dette fly, som har vanskeliggjort styringen af det, siger Martin Puggaard.

Helikopteren har ikke en sort boks, og derfor er det lidt af et puslespil at finde ud af, hvad der fik den til at styrte ned.