Skød gerningsmændene den forkerte mand?

Henrik dræbt af skud under et spil billard

Skyderi pŒ Havhesten i Odense

Skyderi på Havhesten i Odense (Foto: Sonny Munk Carlsen) Se stort billede

Ukendte gerningsmænd skød måske den forkerte mand i stamværtshuset Havhesten i Odense. Den 36-årige Henrik Pedersen blev ramt af to skud under et spil billard.

Det var muligvis den forkerte mand, som blev ramt af to skud på stamværtshuset Havhesten i Ny Vestergade i Odense ved midnat natten til onsdag.

Den 36-årige Henrik Pedersen døde mindre end en time senere af sine skudsår på Odense Universitetshospital. Den dræbte var, skriver tv2.dk, rejsemontør og fra Odense. Han var på værtshuset kendt som Henrik Bokser, skriver fyens.dk.

Politiet leder efter to gerningsmænd, som flygtede på en sort scooter eller knallert, muligvis en Yamaha. De to menes at være mellem 15 og 20 år, og den ene var iført en hvid jakke.

Den 36-årige mand blev ramt to steder i kroppen, mens han var i gang med et spil billard. I alt tre skud blev affyret ude fra Vestergade og ind gennem en rude til værtshuset. Den 36-årige stamgæst på Havhesten var ikke kendt af politiet, oplyser efterforskningsleder Albert Rasmussen fra Fyns Politi.

- Han var ikke kendt hverken i bandemiljøet i Odense eller i øvrigt, siger politiinspektør Albert Rasmussen.

- Vi kender ikke motivet. Vi er ikke i tvivl om, at de skød for at ramme nogen, men om det var ham eller en anden, ved vi ikke, siger politiinspektøren.

Et øjenvidne så efter skyderiet to personer forsvinde på en scooter - eller knallert - i retning af Munkemose og Åsumstien i Vollsmose. En eftersøgning med hunde og helikopter var forgæves.

- Vi er utroligt interesserede i at høre fra vidner, der har set dem, siger Albert Rasmussen.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Sundhed
Se om dine p-piller hører til de farligste

Se om dine p-piller hører til de farligste

26/07 15 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: