- De andre (børn, red.) vil gerne i kontakt med familien, men bliver afvist, siger Bjarne Pedersen til politiken.dk

Parret har to gange haft overvåget samvær med sønnen, der i august blev fundet af politiet og tvangsfjernet.

Moren bekræfter, at de ikke har været i kontakt med børnene siden tvangsfjernelsen og forklarer på en hjemmeside, at årsagen er, at:

- Vi ikke ville væltes af store politistyrker igen, så derfor har jeg hver gang bedt dem om, at de fik en skriftlig tilladelse hos kommunen, for at vi kan ses uden problemer, men det har jeg kunnet forstå på dem, at de ikke har kunnet få.

Ifølge Bjarne Pedersen har kommunen siden 1999, forsøgt at skabe en dialog mellem parret og kommunen, men parret har afvist. Da børnene i midten af 00'erne ikke blev sendt i skole, besluttede kommunen at fjerne børnene.