En hel familie blev fredag mørbanket under et hårdhændet møde med ordensmagten uden for deres hjem i Ishøj ved København.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- De kastede rundt med min mor, slog og sparkede hende og smed hende op af politibilen. Men jeg turde ikke gribe ind, fordi den kvindelige betjent stod med den ene arm strakt advarende frem mod mig og den anden på pistolen, mens hun blev ved med at sige, jeg skulle holde mig tilbage, fortæller en dybt rystet Valentino Ralfort.

Den rystende oplevelse fandt sted fredag eftermiddag.

Her sad den 22-årige familiefar i sin slukkede bil i indkørslen til familiens hjem i Ishøj. På bagsædet sad hans mor, Katalin Ralfort og hans to-årige datter.

Som dyr i Zoo

Hyggestunden ændres brat, da en patruljevogn pludselig holder længe foran indkørslen. Familien følte sig som dyrene i Zoo. Men da Katalin Ralfort siger det til betjentene, svarer den kvindelige betjent:

- Ja, det er rigtigt. Det er derfor vi er her. Så sagde jeg altså århh hold dog din kæft, fortæller Katalin Ralfort med det resultat, at den mandlige betjent hev hende ud af bilen.

- Han slæbte mig hen til politibilen, smækkede mig op ad bilens side, før han smed mig ind på bagsædet, fortæller Katalin, der ellers havde forholdt sig i ro.

Men da hun ser, den kvindelige betjent skubber til hendes lille to-årige barnebarn, bliver hun vred og råber hvad laver du, ud af det åbne bilvindue.

Smidt ned på asfalten


- Så kommer han igen og trækker mig hårdt tilbage. Kort tid efter sprøjtede den kvindelige betjent peberspray i øjnene på mig, selv om jeg sad helt stille.

Helt blindet bliver jeg hevet ud af bilen, får håndjern på, og smidt ned på asfalten, hvor den mandlige betjent sætter sig på mig, så jeg næsten ikke kan få luft, fortæller Katalin Ralfort og viser sine mange blå og blodunderløbne mærker på begge arme, i ansigtet og på kroppen.

Familien er af andre betjente, der også kom til, blevet opfordret til at klage over den hårdhændede behandling.

- Det vil vi med advokat og det hele, siger Valentino.