I følge en foreløbig rapport fra Havarikommisionen er der ingen indikationer på, at andre end flyinstruktøren fløj dødsflyet, som i lørdags styrtede ned i Skrydstrup.

Ved ulykken styrtede både flyets erfarne pilot og den vordende brudgom, der deltog i flyvningen som en del af sin polterabend, til jorden efter ganske få minutters flyvning.
 

Den vordende brudgom Glenn Mensel, 37, ser ikke ud til at have haft hænderne på styrepinden inden det tragiske flystyrt ved Skrydstrup, der i lørdags kostede ham livet. Det tyder de foreløbig undersøgelser på.

Den 42-årige pilot blev hårdt kvæstet, men overlever, hvorimod Glenn Mensen blev dræbt på stedet.

- På nuværende tidspunkt kan vi sige, at der er ingen indikation på, at andre end piloten har fløjet flyet på den pågældende flyvning, siger havariundersøger Jørn Asmussen fra Havarikommissionen til bt.dk.

Efter ulykken er Havarikommissionen rutinemæssigt gået i gang med at indsamle en lang række materiale af forskellig art i forsøget på at opklare årsagen til styrtet. Blandt andet er en række vragdele fra flyet blevet besigtiget på stedet, mens andre er fragtet til Havarikommissionens hangar ved Roskilde med henblik på grundigere analyser.



Men umiddelbart peger ingen tekniske indikationer altså på, at andre end flyets officielle pilot fik lov at styre det tidligere militær øvelsesfly af typen Marchetti SF-260  i forbindelse med weekendens ulykke i Skrydstrup.