Flystyrt, forsvindinger og bomber om bord. En lang række voldsomme flyulykker de senere år kan gøre enhver lidt betænkelig ved den næste flyvetur. Men frygt ej: en psykolog uddeler gode råd til de flyve-forskrækkede, og en ekspert maner panikken til jorden.
I sidste uge styrtede et transportfly ned i Sydsudan. I forrige weekend styrtede et russisk passagerfly ned over den egyptiske Sinai-halvø, og nu spekuleres der i, om det var et uheld eller om der var en bombe om bord.
Styrtene skriver sig ind i en hel række af alvorlige flyulykker de seneste år. Det kan umiddelbart synes som om, det bliver farligere og farligere at flyve, men det er der ingen grund til at tro. Tværtimod, mener formanden for Ingeniørforeningens Flyvetekniske Selskab, IDA FLY, Paul Hulme Harrison.
»Det er jo stort, hver gang der er et fly, der falder ned, og der er mange mennesker, der omkommer. Derfor fylder det jo mere i medierne, end hvis en enkelt bilist bliver trafikdræbt. Men jeg mener stadig, at sandsynligheden for at komme af dage per flyvning er faldet«, siger han.
»Helt nøgternt må man først og fremmest erkende, at det aldrig er ufarligt at bevæge sig. Og det uanset hvor og hvordan man bevæger sig«, forklarer Paul Hulme Harrison.
»Du skal i virkeligheden vurdere: Vil jeg løbe den risiko ved at bevæge mig? For der kan ske ulykker. Så skal du overhovedet bevæge dig? Det er den afvejning, det giver mening at foretage. Jeg kan ikke sige, det er blevet mere farligt. Tværtimod mener jeg, det er blevet mere sikkert«, siger han.
Flyskræk er en irrationel frygt
Selvom det ikke er blevet farligere at flyve, kan det alligevel være næsten umuligt at dæmpe flyskræk med kølig logik. Men hvorfor er nogle mennesker egentlig så bange for at flyve?
Psykolog og medforfatter til bogen “Flyskræk – og historien om psykologen der ikke turde flyve”, Mette Kroier, har oven på de seneste års mange flystyrt oplevet en stigning i antallet af klienter, der henvender sig for at få hjælp til at håndtere angsten. Ifølge hende er der typisk tre forskellige typer angst involveret i flyskræk.
»Det er klaustrofobi, højdeskræk og kontroltab. Og netop derfor kalder man flyskræk for en kompleks fobi, fordi der er flere angstområder, end hvis man for eksempel er bange for hunde eller små rum, der kun har et enkelt angstområde indbefattet i sig«, forklarer hun.
Ifølge Mette Kroier foregår det udenfor vores intellektuelle bevidsthed, når vi bliver angste for noget. Flyskræk er med andre ord en irrationel frygt, der typisk er udløst af kontroltab.
»Det er ikke meget risikofyldt at flyve, men vi føler alligevel, at vi skal dø af det, hvis vi bliver bange for det. Det, at vi lægger vores liv i hænderne på piloterne, kan for mange være angstprovokerende, fordi de faktisk gerne vil styre selv. Og der er ingen styringskontrolmulighed, fordi vi faktisk ikke har forstand på det her, forklarer hun.
Meget usandsynligt at opleve et Sinai-styrt
Hvis du er en af dem, der ryster som et espeløv bare ved tanken om take off, kan det måske hjælp at tænke lidt mere rationelt over tingene. For selvom der har været en del alvorlige flyulykker de seneste år, skal man huske på, at antallet af flyvninger hele tiden stiger, siger Paul Hulme Harrison.
»Der har været mange flystyrt på det seneste, men det er ikke min opfattelse, at det er blevet farligere at flyve. Fra 1985-2005 steg antallet af flyvninger med en faktor 3. Og man antager, at fra 2005-2025 så stiger den med en faktor 3 igen. Sandsynligheden for, at man bliver udsat for et fatalt eller katastrofalt uheld som i Sinai, er én for hver ti millioner flyvninger«, siger han.
Paul Hulme Harrison forklarer, at det er misforstået at snakke om flysikkerhed som absolut. I stedet er man nødt til at vurdere risikoen, i forhold til hvorhenne i verden man flyver og med hvilke selskaber.
»Det giver ikke mening at se det isoleret. Det er farligere at flyve i Nepal, når du kigger på de bjerge og slugter, de flyver i. Så skal man have is i maven for at tage med, hvis man ikke har kendskab til det. Men når du ser vejene, de bevæger sig på uden afskærmning eller noget i store højder, så er der heller ikke risikofrit nede på jorden. Og det er det, der er interessant at vurdere. I det perspektiv ville jeg altid flyve«, siger han.
Tal flyskrækken væk – og undgå alkohol inden take off
Mette Kroier forklarer, at det kan være til stor gene at lide af ubehandlet flyskræk. Ikke kun for de ramte, men også for deres omgivelser:
»Jeg havde en klient, der fingerede et besvimelsesanfald i lufthavnen, hvor hans kone var lidt ærgelig over, at han ikke havde sagt det noget før. For de havde jo ligesom betalt for turen«, fortæller hun.
Mette Kroiers bedste råd til folk med flyskræk er at tale med nogle om angsten, inden det når så vidt. Så undgår man, at følelserne hober sig op, og at det går ud over ens liv, mener hun.
Ifølge hende er det vigtigt at generobre følelsen af kontrol. Det er bare ikke flyvemaskinen, man skal have kontrol over, og det skal man lære sig selv at acceptere. I stedet kan man hjælpe sig selv godt på vej ved at tage kontrol over andre ting.
»Det er helt vildt vigtigt at give folk følelsen af, at de har kontrol. De skal have kontrol over, hvad de skal spise, og hvad de vil høre af musik, og eventuelt også hvad de vil have at drikke og læse i, mens de er om bord. Disse ydre ting kan tage opmærksomheden væk fra, at man har lyst til at styre flyvemaskinen«, forklarer hun.
For mange med flyskræk kan det med garanti være fristende at hælde et par stærke drinks ned inden take off, men ifølge Mette Kroier er det noget af det værste, man kan gøre.
»Lad for guds skyld være med at drikke alkohol, for så stiger pulsen, og det kan misopfattes som angst i kroppen. Det virker måske for nogle, problemet er bare, at hvis man er meget sensitiv og opmærksom på, om man er ved at blive bange, så kan en pulsstigning være starten på et angstanfald«, forklarer hun.
Denne artikel er skrevet af journaliststuderende fra Roskilde Universitet som en del af et samarbejde mellem bt.dk og Journalistik på RUC.
