Elektronikscenen i Fælledparken er ramme for store udendørs koncerter under pinsekarnevallet. Dansetyvene var på spil i mængden oppe foran scenen. Privatfoto: Mikado
Elektronikscenen i Fælledparken er ramme for store udendørs koncerter under pinsekarnevallet. Dansetyvene var på spil i mængden oppe foran scenen. Privatfoto: Mikado

Aggressive dansetyve er ikke kun et tysk fænomen; de er også på spil i København, fortæller Katarina Frederiksen, der selv har oplevet den udspekulerede tyveri-taktik fra en bande.

Efter nytårsaften i Køln har danskerne lært om »dansetyvene« på de tyske banegårde. Det lyder så hyggeligt, men der er tale om kriminelle bander af unge mænd, der bruger seksuel intimidering til at distrahere sine ofre, som næsten altid er kvinder.

Dansetyvene er grundlæggende en flok lommetyve og taskerøvere, der har den særlige fremgangsmåde at starte med tilnærmelser, indimellem med grove seksuelle krænkelser, indtil de selv eller en anden i gruppen kan se sit snit til at rive tasken af kvinderne eller rapse andre værdier fra dem.

Og dansetyve-bander er ikke kun et tysk fænomen. De findes også i Danmark og har været her i fire år. Et øjenvidne fortæller om sit møde med dem til Berlingske.

»Der har været så mange artikler om Køln, og vi var jo udsat for det samme. Det er præcis samme fremgangsmåde,« siger Katarina Frederiksen, der sammen med en gruppe venner mødte dansetyvene ved Elektronisk Karneval i Fælledparken i 2012.

»Vi var inde for at danse til god musik. Det var en dejlig sommerdag, og vi hyggede os. Men så blev det ødelagt,« siger Katarina, der i dag er 29 år gammel.

Lørdag den 31. maj 2012 festede hun sammen med en gruppe på 25-30 venner foran den store elektronikscene i Fælledparken, der stilles op som en del af pinsekarnevallet. Det var ud på eftermiddagen, men det var stadig højlys dag.

»Der var rigtigt mange mennesker, og vi havde det sjovt. Men så skete der et stemningskift. Pludselig dukkede der en gruppe af mænd op, der var aggressive og dansede alt for tæt ind på os. Det var meget ubehageligt,« siger Katarina, der beskriver mændene som »pakistanske eller indiske« af udseende.

Katarinas vennegruppe lagde deres tasker og andre værdier i en samlet bunke under et picnic-tæppe, og så dannede de en ring omkring bunken for at gøre det vanskeligt at stjæle noget.

Af de mere end 500 politianmeldte forbrydelser på Kølns banegård nytårsaften handler 40 procent om sex-krænkelser, og resten om berigelsesforbrydelser. Af 70 anmeldelser om seksuelle krænkelser i Hamborg nytårsaften, er der i de 23 tilfælde også tale om et røverisk overfald. Hos flere af de anholdte for sexkrænkelserne i Køln nytårsnat har politiet fundet mobiltelefoner, som er stjålet fra ofrene. Også fra Sverige har rapporterne om sexkrænkelser været kombineret med beretninger om røverier og tyverier.

Så for en god portion af overgrebsmændene nytårsaften har sexkrænkelserne åbenbart ikke været det eneste formål -  måske ikke engang hovedformålet. Den oplevelse har Katarina også: Det handlede om at komme til at stjæle. Den seksuelle intimidering af kvinderne var »bare« en måde at komme til fadet.

»Mændene prøvede flere gange at løfte tæppet, men vi stod i en mur rundt omkring. De prøvede at presse sig igennem ringen ved at danse tæt op til os,« siger Katarina, der oplevede at mændene især udså sig kvinderne som ofre for nærgåenhed. Der var også mænd i hendes vennegruppe, men de var ikke udsat for samme masen og skubben.

»Jeg ved ikke, om de også har stjålet fra mænd, men det var kun kvinderne, de gik så tæt på. En af dem prøvede at mase sig igennem til vores tasker ved at danse meget tæt på mig. Alt for tæt. Han prøvede at lægge hænderne på mine hofter, og jeg skubbede ham væk med det samme. Jeg fik i den grad overskredet mine grænser, og jeg var både vred og bange. Jeg endte med at stikke ham en flad, så gav han op,« siger hun. Hun vurderer, at der var omkring 20 mænd i den aggressive gruppe, og hun hørte dem ikke tale dansk med hinanden. De lod heller ikke til at forstå dansk.

»De spillede på at være fulde og glade, men det var de ikke. Det var tydeligt, at de bare lod som om for at kunne presse sig tættere på. Men det kan man jo mærke på folk, og jeg så ingen af dem drikke noget,« siger Katarina, der også selv var ædru under hele forløbet.

»Dansetyve« i Tyskland har fået deres navn, fordi de danser hen imod deres ofre. Det er karakteristisk, at deres ofre næsten altid er kvinder, og at dansetyvene optræder på banegårde eller andre steder med store menneskemængder - formentlig fordi det ville alarmere en enlig kvinde på en mørk gade, hvis en gruppe mænd dansede tæt på hende, snarere end det ville afvæbne og forvirre hende.

I en glad festmængde ser dynamikken ud til at være en anden, så tyvene kan komme tættere på ofrene ved at spille fulde og glade.

»Jeg prøvede at advare andre om, hvad der skete, og jeg så også andre, der var opskræmte. Men flere af mine venner var blevet fulde, og de oplevede det anderledes, da mændene kom. Det var bare lidt småirriterende for dem,« siger hun.

Grupperne af tyske dansetyve er organiserede, og de har vel-planlagte strategier for at undgå politiets indblanden.

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at de kendte hinanden. De dukkede op på én gang alle sammen, og de signalerede tydeligvis til hinanden. Jeg så dem få øjenkontakt og nikke, når de skulle gøre noget bestemt. Det var samarbejde, og det var planlagt,« siger Katarina, der var så rystet, at hun gik ud til en af de politibetjente, som stod ude i kanten af tilskuerområdet.

»Han sagde, at politiet ikke kunne gøre så meget, når de ikke direkte havde set noget ske. Men han beroligede mig med, at der var masser af civile betjente som holdt øje. Jeg var helt paf over, at politiet virkede så ligeglade, og jeg gik hjem lige efter at have talt med politimanden. Jeg havde ikke lyst til at være der mere,« siger hun.

Københavns Politi oplyser til Berlingske, at der blev anmeldt berigelsesforbrydelser ved karnevallet det år samt et enkelt gaderøveri på Blegdamsvej på den lørdag, det handler om.

»Vi har ikke fået en anmeldelse om sagen, som den beskrives, og vi har ikke set eksempler på masseovergreb. Vi sagde det allerede tilbage i 2012 lige efter karnevallet, og nu siger vi det igen efter at have kigget i vores sager og gået rapporterne igennem igen: Det var et stille og roligt karneval,« siger Mads Jensen, Kommunikationschef ved Københavns Politi, som er blevet forelagt Katarinas oplevelse med dansetyvene.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook