Hætteklædte amok på Christianshavn

  • Hætteklædte amok på Christianshavn - 1

    Et stort bål blev sat i værk i Bådsmandsstræde. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede

  • Hætteklædte amok på Christianshavn - 2

    Også på hjørnet af Torvegade og Prinsessegade blev der lavet bål. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede

  • Hætteklædte amok på Christianshavn - 3

    Ilden var voldsom - men ingen kom til skade. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede

  • Hætteklædte amok på Christianshavn - 4

    Her smadrer en hætteklædt ruden til møbelforretningen Vestergaard. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede

  • Hætteklædte amok på Christianshavn - 5

    Politiet var mødt talstærkt op på Chr.havn. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede

Forrige knap 01|02|03|04|05 Næse knap

Omkring 100 hætteklædte personer gik lidt før midnat amok i området omkring Christiania og på Christianshavn. Flere forretninger blev sat i brand. 3 personer er blevet anholdt.

SE VIDEO FRA OPTØJER PÅ CHRISTIANSHAVN HER

Tre personer blev anholdt efter nattens uroligheder, der kostede flere forretninger deres ruder, ligesom der blev tændt flere bål i gaden. Politiet mødte talstærkt op og svarede igen med tåregas.

- De to bliver sigtet for fornærmelse mod politiet, mens den sidste bliver sigtet for almindelig uro i gaderne, siger Centralvagtleder og politikommisær Tommy Keil til bt.dk. De er efter afhøring igen løsladt.

Nattens uroligheder kostede et brækket håndled på en politibetjent. Politiet måtte på et tidspunkt også affyre et varselsskud.

Urolighederne gik værst ud over Møbelforretningen Vestergaard Møbler i Torvegade, da de omkring 100 hætteklædte personer og smadrede alt på deres vej. Her til morgen har politiet foretaget en grovrydning på stedet.

Bt.dks udsendte fortæller, at der nærmest ligger et lag glas på gaderne, så selvom bilerne har mulighed for at køre igennem, så er det ikke sikkert, at nogle vil risikere deres bildæk.

Også andre forretninger i Prinsessegade og Torvegade blev udsat for hærværk.
Ligesom der ved midnat blev tændt et stort bål i gaden. Flere af de hætteklædte personer medbragte molotov-cocktails. De trak møbler ud i gaderne og tændte bål.

Det hele blev udløst, da politiet onsdag eftermiddag anholdt to formodede hashhandlere, der havde 1,2 og 2,0 kilo hash på sig. De satte sig til modværge, og en tredje mand kom til med en hund, der gik til angreb på betjentene.

Den ene af betjentene trak sin pistol og dræbte hunden med tre skud. Det udløste en byge af stenkast, så betjentene måtte fortrække og efterlade en patruljevogn, der blev stukket i brand.

Synet af den døde hund medførte stenkast og uroligheder. Således blev der sat ild til en af politiets biler – og den blev senere skubbet i voldgraven.

De to hashhandlere bliver fremstillet senere i dag i dommervagten i Købehavn.

Læs hele udviklingen i nattens begivenheder længere nede

Lidt over midnat blev der lavet endnu et bål - i Bådsmandsstræde lige udenfor Christianais gamle hovedindgang. Flere af de hætteklædte kastede molotov-cocktails mod politifolkene, der svarede tilbage med at sende tåregas mod uromagerne.

Politiet trak sig tilbage til deres vogne - og ventede på assistance.

Lidt længere oppe ad Prinsessegade ved den nye Christiania-indgang blev endnu et bål antændt. Imens gik politifolk i gang med at forsøge at slukke de to første, da brandvæsenet havde svært ved at komme frem.

Ved 1-tiden i nat havde politiet tilsyneladende kontrol over situationen. Flere af bålene var slukkede - og mange af de hætteklædte var søgt i skjul inde på selve Christiania.

Området lignede lidt af en krigszone med nedbøjedede trafiklys-standere. Politiet mente sent i nat også, at der undervejs var affyret de såkaldte Chrysantemum-bomber.

Efter hvad Bt.dk. erfarede sent i nat, så havde man valgt ikke at forfølge dem ind på "staden".

Der blev dog i de sene nattetimer rekvireret mere tåregas, da politiet var løbet tør på et tidspunkt. Gassen blev sendt ind over "Fristaden".

Ved godt 1.20 tiden i nat blev endnu et bål startet, da politiet havde forladt det område. Ligesom flere forsøgte - og trængte ind på Christianshavns Gymnasium.

En freelance-fotograf fik smadret ruderne i sin bil, ligesom hans grej blev ødelagt.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: