En britisk mor og hendes datter blev sidste år fundet døde i deres hjem. Nu har de to gerningsmænd tilstået de brutale drab i retten. Det skriver BBC.

Det var to dengang 14-årige, der 13. april 2015 slog 49-årige Elizabeth Edwards og hendes 13-årige datter Katie Edwards ihjel. Drabene fandt sted i deres hjem i byen Spalding i England. Det er kommet frem ved retssagen i Nottingham Crown Court.

Den 14-årige dreng stak den 49-årige kvinde otte gange med en kniv, hvoraf tre af dem var i halsen. Derefter stak han den blot 13-årige Katie to gange i halsen, inden han kvalte hende med en pude. Moderen og datteren lå ifølge Daily Mail i deres seng og sov, da de blev dræbt.

De to mord var nøje planlagt, og teenagerne stak bevidst de to afdøde i halsen, så de ikke ville larme. Efter mordene gik de to teenagere i bad sammen, før de satte sig og så de populære Twilight-film.

Ved retssagen tilstod den nu 15-årige dreng begge mord, mens den nu 15-årige pige nægter sig skyldig i anklagen om mord. Hun tilstår dog at have dræbt begge, men siger at hun var mentalt forstyrret på det tidspunkt.

Den blot 13-årige Katie Edwards blev stukket to gange i halsen, inden hun blev kvalt med en pude.
Den blot 13-årige Katie Edwards blev stukket to gange i halsen, inden hun blev kvalt med en pude. Foto: Facebook, privatfoto
Vis mere

På den måde mener hun ikke, at hun kan dømmes skyldig i mord, men i stedet uagtsom manddrab eller vold med døden til følge.

Anklageren i retssagen mod de to, Peter Joyce, er dog ikke enig i den udtalelse.

»Der er ingen tvivl om, at pigen er lige så skyldig i drabene, som drengen er. Ellers havde hun ikke erkendt sig skyldig i uagtsom manddrab. Hun bruger det i stedet til hendes forsvar, at hendes ansvar for mordene er formindsket på grund af hendes mentale tilstand,« forklarer han til BBC.

Han er også sikker på, at pigen ikke får succes med sit forsøg på en formindsket straf. I stedet forventer han, at både drengen og pigen modtager samme straf.

»Både pigen og drengen har planlagt og udført de her kolde, afvejet og afstumpede mord. De har ikke vist den mindste anger siden,« slutter Peter Joyce.

De to teenagere havde oprindeligt planlagt drabene, så drengen skulle dræbe den 49-årige Elizabeth og pigen den 13-årige Katie.