To hjemmerøvere bandt 47-årig kvinde med strips og stjal hendes penge og bil.
En 47-årig kvinde på Vejle-kanten fik sit liv chok, da hun tidligt fredag morgen blev vækket ved, at der stod en fremmed mand i hendes soveværelse.
Kvinden, bor alene i huset 'Strandgården' i sommerhusområdet Høll på Hvidbjergvej lidt uden for Vejle, fik ubundne gæster kort før klokken halv seks.
- Han forlangte at få hendes penge og beordrede hende ned i køkkenet på stueetagen. Her stod en anden mand og ventede, og de to mænd binder hendes hænder med plastic-strips og taber hendes mund til.
Det fortæller vicepolitikommissær Carsten Thostrup fra Vejle Politi, til bt.dk.
Kvinden har fortalt, at mændene talte med sjællandsk accent. De var begge maskerede. Den ene havde en motorcykel hue på med huller til øjnene. Han havde et koben i hånden. Den anden havde dækket sit ansigt til et tørklæde.
De truer hende til at udlevere cirka 1000 kroner i kontanter og kreditkort og tager hendes bilnøgler. Derefter flygter de i hendes hvide Skoda Fabia.
- Det er en meget grov sag, siger Carsten Thostrup, der rigtig gerne vil høre fra vidner, der mener at have set noget mistænkeligt i området.
Bilen blev kort efter fundet 1,5 kilometer længere henne af Hvidbjergvej, og politiet formoder, at de må have haft et flugtkøretøj ventende.
Politiet ved endnu ikke, hvorfor hjemmerøverne gik efter lige præcis den 47-årige. Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at hun kendte mændene, eller at hun har haft udestående med nogen.
- Men det er sådan noget, vi er i gang med at undersøge nu, siger vicepolitikommissæren og tilføjer, at både huset, bilen og kvinden skal undersøges nærmere.
- Kviden er dybt chokeret, men hun led ikke fysisk overlads under røveriet.



