Torsdag aften er en 27-årig mand fra Esbjerg blevet indlagt på sygehuset efter at have modtaget en hårdhændet behandling under et hjemmerøveri.

Det skriver TV SYD.

Røveriet fandt sted på Stormgade i Esbjerg, og Syd-og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelsen om det voldsommme røveri kl. 19.51.

»Den 27-årige blev både truet, slået og sparket,« fortæller vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

En 28-årig mand fra Varde er nu anholdt for røveriet og voldsepisoden.



Til TV SYD oplyser politiet, at manden nu er sigtet for røveriet.

Den 28-årige vil sandsynligvis blive fremstillet i grundlovsforhør fredag.