Der var ifølge eget udsagn tale om barmhjertighedsdrab, da 78-årige Mogens Arlund fra Hørsholm gav sin 71-årige kone så mange sovepiller, at hun til sidst sov stille ind en nat i april i år.

Nu har den tidligere direktør Mogens Arlund fået sin dom i Retten i Helsingør.

50 dages betinget fængsel, lød den på. For at have ’dræbt en anden efter dennes begæring'. Sin elskede hustru igennem mere end 50 år. 9. april omkring kl. 23.30.

Der var tale om en såkaldt tilståelsessag, hvor man på forhånd forventede, at Mogens Arlund ville erkende sin gerning.

Det gjorde han allerede en uge forinden i et interview med Helsingør Dagblad:

»Man må jo ikke slå folk ihjel, og det har jeg jo gjort. Men jeg har bestemt ikke fortrudt, hvad jeg har gjort. Det var en barmhjertighedsgerning«, fortalte han dengang.

Den forklaring gentog han i retten,

»Lige siden 3. februar ville hun gerne have aktiv dødshjælp. Og hun spurgte lægen, om han ikke kunne slå hende ihjel istedet for at operere hende. Men han skældte hende ud«, siger han mandag i retten.

Parret mødte mere modstand, og hustruen fik blot mere medicin, som gav hende flere følgesygdomme. Der følte parret, at deres håb blev slået i stykker.

Og så tog de beslutningen.

78-årige Mogens Arlund 71-årige hustru var så afkræftet og syg, at hun ikke selv kunne begå selvmord, selvom hun blot ønskede at dø. Derfor bad hun manden om at hjælpe hende. En bøn, han optog på sin mobiltelefon for at kunne dokumentere hustruens udtrykkelige ønske. Først havde han forsøgt at få hende til at skrive sin bøn på et stykke papir. Men dette var hun ikke i stand til at gennemføre. Derefter forfattede de sammen et udkast til en mail, som de ville sende deres to sønner for at fortælle dem, hvad de havde gjort.



Drabet skete på Glostrup Hospitals Klinik for Rygmarvslidelser i Hornbæk, hvor hustruen var indlagt efter en ulykkelig faldulykke, der havde skadet hendes halshvirvler og lammet store dele af hendes krop.

Her gav han hende 20 sovepiller over fem gange samt vand i en kop med hældetud til at synke dem i, hvorefter han lagde sig til at blunde. På et tidspunkt vågnede han og tjekkede, om hun trak vejret. Han hldt en plastikpose foran hendes ansigt for at se, om den blafrede. Det gjorde den ikke. Og da sygeplejerskerne kom for at tjekke til hende, rev de hende ned på gulvet for at give hendes genoplivende førstehjælp.

»Men det gør ingen forskel. For jeg har givet hende sovepille«, fortalte Mogens Arlund dem.

Han frygtede, at førstehjælpen ville få hende tilbage til livet. Et liv, som dermed kunne risikere at blive endnu sværere end det hidtidige.
Men det lykkedes ikke personalet, som ellers fortalte ham, at de havde pligt til at forsøge.

»Skulle hun kløes på næsen, så skulle hun sende bud efter nogen. Og hun skulle vaskes og tørres og kunne ikke gå på toilettet selv. Det var så ydmygende. Hun bad om aktiv dødshjælp, men det kunne hun ikke få. Det eneste, der fungerede var hendes hoved. Og hun bad mig om at fri hende fra det fængsel, hun var i«, siger han mandag i retten, mens stemmen knækker over:



»Den kvinde, jeg har været gift med i over 50 år - jeg elsker hende og savner hende så forfærdeligt. Jeg måtte gøre det«, siger den 78-årige med gråd i stemmen.

»Og jeg fortryder ikke. Jeg gjorde det af barmhjertighed.«

Metoden var efter hendes ønske. Hun havde selv fortalt ham, hvordan hun ville dø, og de havde sammen planlagt hendes efterfølgende begravelse og talt om, hvilke fem salmer, hendes efterladte skulle synge, når hun skulle sendes af sted.

Efter tilståelsen, til først hospitalets personale og derefter Nordsjællands Politi, blev Mogens Arlund varetægtsfængslet i to døgn, men derefter løsladt.
Inden sagens begyndelse var der usikkerhed om, hvorvidt sagen skulle rejses som medvirken til selvmord eller efter straffelovens § 239 om drab efter begæring, som kan straffes med op til tre års fængsel.

Det endte med sidstnævnte, da hustruen ikke selv puttede pillerne i munden. Og her endte Mogens Arlund altså med 50 dages betinget fængsel for medlidenhedsdrabet på sin 71-årige hustru.

Parret havde sammen to sønner. De vidste intet om faderens planer, og da den ene, som er den eneste der er bosat i Danmark, kom for at besøge sin mor på hospitalet, måtte ægteparret holde lav profil om deres intentioner. Men ifølge Mogens Arlunds eget udsagn i Helsingør Dagblad, har begge sønner flere gange efterfølgende fortalt ham, at han gjorde det rigtige.