Godstog afsporet ved Kolding: Frygter bro vil styrte sammen

Et godstog kørte af sporet mandag formiddag og ramte en bro ved Jens Holms Vej og Fynsvej i Kolding.

Det oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til bt.dk.

Ingen personer kom noget til, men en køreledning blev revet ned, og broen er blevet afspærret, fordi man frygter, at broen vil styrte sammen.

- Vi har lukket broen, så man kan ikke komme ned på havnen i Kolding ad den vej, siger vagtchefen og opfordrer bilister til at køre af motorvejsafkørslen ved Kolding Syd.

Broen er også lukket for fodgængere.

Broen er en af de mest trafikerede strækninger i Kolding, og der er normalt en del tung trafik til havnen, der kører den vej. Vagtchefen tilføjer da også, at ulykken giver en del problemer for trafikken i Kolding.

- Og vi kender ikke noget til tidshorisonten. Nu skal Havarikommissionen undersøge, hvad der gik galt.

På grund af uheldet kører der i øjeblikket ikke tog mellem Kolding og Fredericia, og på strækningen mellem Lunderskov og Taulov er der indsat togbusser.

DSB's hjemmeside kan du se mere om, hvordan togene hører.

BNB

Læs også:


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.