Det hører til sjældenhederne, at giftmordere kommer for retten og dømmes. I langt de fleste tilfælde afsløres forbryderne aldrig, siger pensioneret chefretskemiker fra Retsmedicinsk Institut i København, dr.pharm. Bent Kæmpe.
Gennem 45 år har han medvirket til at opklare stort set alle danske giftmord. Det seneste fandt sted i 1995, hvor læge Elisabeth Wæver i jalousi dræbte sin elskers kone og hendes to drenge ved at antænde ild i familiens hus i Rønne på Bornholm. Den ene dreng døde af kulilteforgiftning, og forbrydelsen blev registreret som giftmord. Siden er ingen ifølge Bent Kæmpe dømt for den type forbrydelse i Danmark.
Tidligere førte metoden til langt flere domfældelser, fordi gifte som bladan, kulilte og barbitursyre efterlod tydelige spor på ofrene. Fra 1946 til 1970 afslørede politiet, at 22 procent af alle drab i Danmark blev begået med gift. Fra 1991 til 97 faldt det til tre procent. Men det betyder ikke, at antallet er faldet.
- Jeg mener fortsat, at omkring hver femte drab i Danmark begås med gift. Det svarer til omkring 12 årligt, siger Bent Kæmpe.
Når drabene kun sjældent opdages, skyldes det, at morfin og medicin er blevet de mest udbredte metoder, og de efterlader sig sjældent spor.
Ifølge Bent Kæmpe er det ofte seriemordere, der står bag giftdrab.
- De opdager, at deres første forbrydelse ikke opdages, og det kan få dem til at fortsætte. Derfor er det så vigtigt, at man får dem stoppet, siger han.
/ritzau/
