Peter Lundins nye kone har mistet både nære, venner og bekendte ved at gifte sig med massemorderen.

Betinna giftede sig fornylig med den firedobbelte massemorder Peter Lundin, og det har været mere, end familien kunne bære, fortæller Betinna.

Forelskelse har især ødelagt forholdet til faderen og den 23-årige lillebror, men også forholdet til moderen er sat på en hård prøve.

LÆS OGSÅ:

Det skriver Ude og Hjemme.

Peter Lundin er dømt for at kværke sin egen mor, sin kæreste Marianne og hendes to små drenge. Liget af moderen blev gravet ned på en strand i USA. Marianne Pedersen og hendes børn, Brian og Dennis, blev parteret og bortskaffet.

LÆS OGSÅ:

Massemorderen har ifølge ham selv ændret navn fra Peter Lundin til Bjarne Skounborg, men Betinas forhold med ham har stadig betydet, at Betinna ikke har talt med faderen siden januar 2009 - broderen har hun ikke set i et år.

Både faderen og broderen har afvist at høre om eller at møde Peter Lundin, og ifølge lillebroren er Betinna ikke velkommen hjemme, sålænge hun er sammen med massemorderen.

De går samtidig uden om de aviser, hvor Betinnas forhold er blevet beskrevet.

Af sin far er hun blevet mødt af spørgsmålet 'Hvordan kan du holde af en person, der har gjort sådan noget?

LÆS OGSÅ:

Også Betinnas mor,  som hun ellers har et tæt forhold til, afviser at møde eller have noget at gøre med Peter Lundin.

Derfor er Betinna også nødt til at fjerne bryllupsbillederne, når moderen kommer på besøg.

Reaktionen fra familien har knust Betinna.

– Hvis jeg skal finde ud af, at noget er forkert, så skal jeg selv finde ud af det. Det skal min far ikke diktere. Jeg ved godt, det er lidt noget andet, når det er lige netop Peter, men alligevel, jeg skal jo heller ikke bestemme, hvilken kvinde min far vælger at dele sit liv med, siger Betinna til Ude og Hjemme.

Da brylluppet mellem hende og Peter Lundin blev kendt, reagerede mange af hendes Facebook-venner ved at fjerne hende fra deres venneliste.