Et brutalt overfald på tre Hells Angels-rockere kan lige nu tænkes at indgå i politiets overvejelser i efterforskningen af det foreløbig mørkelagte trippeldrab på Frederiksberg.
En af de dræbte, 24-årige MV, var nemlig dømt for at have deltaget i et opsigtsvækkende og blodigt rockerslagsmål mellem Hells Angels og Bandidos-folk, der i 2011 fandt sted i Esbjerg.
LÆS OGSÅ: Trippeldrabet på Frederiksberg: De dræbte var godt kendt af politiet
Efter overfaldet blev MV. og 13 andre gerningsmænd idømt fængselsstraffe på mellem fire og 12 måneders fængsel for den brutale vold. Både i byretten i Esbjerg og i Vestre Landsret. Den nu dræbte MV blev idømt en straf på otte måneders fængsel.
Ved du noget, så tip BT på 1929@bt.dk
Onsdag eftermiddag blev liget af MV og to andre unge mænd PR og SJ fundet i en lejlighed på Christians Paulsens Vej på Frederiksberg. Politiet har endnu ikke bekræftet de dræbtes identiteter eller oplyst, hvilket motiv der kan ligge bag drabene på de tre unge mænd.
