Fuld bilist faldt i søvn i lyskryds

En trafikant i Tønder undrede sig i nat over en anden bilist, der blev holdende midt i et lyskrydset.

Føreren af bilen lå sovende hen over rattet, men speedede kortvarigt op, hvorefter bilen gik i stå og manden faldt i søvn igen.

Politiet blev tilkaldt og kunne let arrestere den trætte mand, en 39-årig københavner, der var temmelig beruset. Når manden vågner op af rusen venter der en sigtelse for spirituskørsel, oplyser vagtchefen hos Syd- & Sønderjyllands Politi.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her