Stor aktion i Vollsmose gav pote

Frømænd fandt kokain og geværer

Fr¿m¾nd og politi i stor aktion

Frømændene i aktion i Vollsmose onsdag formiddag. (Foto: Sonny Munk Carlsen) Se stort billede

kokain, luftgeværer og mystiske gravede huller er nogen af de ting som kom ud af en stor politiaktion ved Vollsmose i dag.

Fyns politi håbede, at frømændene kunne være med til at skaffe et gennembrud i den mystiske drabssag på værtshuset Havhesten i Odense, hvor rejsemontøren Henrik Pedersen blev dræbt i marts tidligere på året.

Det var blandt andet baggrunden for den storstilede politiaktion i Vollsmose, der begyndte klokken fire i morges. 

Nu er aktionen overstået og politiet har fundet en pistol, to luftgeværer, en kniv, et magasin til en pistol, 83 gram kokain,10 gram amfetamin og et stort antal mystiske huller.

- Vi har også været omkring rockernes klubhus og afsøgt de grønne områder. Her har vi også fundet gravede huller. Vi kan se, at der har været stor færdsel til og fra hullerne, siger vicepolitiinspektør Torben Schultz

Kokainen og Amfetaminen blev fundet i et af hullerne, men hvad de øvrigt jordhullerne har gemt på vil Torben Schultz ikke gætte på.

- Det kunne godt tyde på, at det var et slags fjernlager, siger han.

Meget tyder på at de bruges i kriminelle sammenhænge.

Først så det ellers kun ud til at frømændene skulle finde gamle rustne cykler på bunden af de tre vandområder bag Bøgeparken i Vollsmose, men vicepolitiinspektøren kunne kort før middag meddele, at der var gjort fund, som politiet skulle undersøge nærmere.

Våbnene bliver nu undersøgt, men vicepolitiinspektøren er ikke sikker på, at de vil kunne finde nogen fingeraftryk på geværerne, da de var smidt ned i et af vandhullerne.

Indtil videre er der ikke noget som lænker våbnene til drabet på Henrik Pedersen oplyser politiet.

Alt tyder på, at der var tale om en fatal fejltagelse, da Henrik Pedersen den 10. Marts blev skudt gennem vinduet på Havhesten. Fyns politi hælder til den anskuelse, at han kunne være forvekslet med en rockertype, som en konkurrerende bande gerne ville skaffe sig af med.

Mordet er aldrig blevet opklaret, men Fyns politis efterforskning tyder på, at den, som begik drabet er flygtet i retning af Odense å. Store dele af åen er tidligere blevet gennemtrawlet af frømænd uden afgørende resultater.

Men er flugten fra drabet foregået, som politiet tror, så kan gerningsmanden være flygtet videre til Vollsmoseområdet, og det er derfor, at man fandt det naturligt også at søge efter mordvåbnet netop her.

Politiet var på jagt efter en pistol. De har også fundet en, men vicepolitichefen tør godt allerede sige nu, at det ikke er mordvåbenet. Den fundne pistol er nemlig en soft gun.

Tit har politiet har et noget anstrengt forhold til visse personkredse i den socialt belastede bydel, men politiaktionen i dag fandt sted i fred og ro. Så sent som i sidste uge var der ballade, da nogle somalier og nogle arabere kom i strid med hinanden.

På utraditionel vis har man sat plakater op i området, hvor man på forskellige sprog – også arabisk – beder folk om hjælp, hvis de skulle have set eller oplevet noget i forbindelse med den mystiske og uopklarede mordsag fra Havhesten.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: