Som straffeloven er indrettet i dag, frifindes voldtægtsmænd i en række voldtægtssager, fordi kvinden af angst slet ikke tør gøre modstand.
Det opsigtsvækkende forslag kommer fra Vagn Greve, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Den anerkendte professor har under en høring med medlemmerne af Folketingets retsudvalg argumenteret for sit synspunkt. Men der var ikke politisk opbakning til hans forslag:
»Det kan jeg selvfølgelig undre mig over, især i betragtning af den fokus der er på voldtægtssager og den behandling, som ofrene får,« siger Vagn Greve.
Han er ikke i tvivl om, at det retspolitisk set vil være det eneste rigtige at indføre en lov, der kan straffe for uagtsomhed, idet voldtægt i dag kun kan straffes, når gerningsmanden har et forsæt. Begrebet uagtsom voldtægt findes bl.a. i den norske straffelov.
»Som straffeloven er indrettet i dag, frifindes voldtægtsmanden i en række voldtægtssager, fordi det ikke anses for godtgjort, at kvindens modstand var alvorligt ment, eller når hun af angst slet ikke turde gøre modstand.«
»I en lang række andre straffelovsovertrædelser kan der straffes, når de forekommer som uagtsomme krænkelser. Men begrebet uagtsomhed findes ikke ved voldtægt, dokumentfalsk, ærekrænkelser, tyveri, røveri, underslæb og statsforbrydelser.
Jeg mener, at der sker frifindelser i voldtægtssager, fordi det lykkes gerningsmanden at overbevise dommer og nævninge om, at han ikke havde viden om, at kvinden ikke ville voldtages. Det er et alvorligt problem, som indførelse af begrebet uagtsom voldtægt vil kunne dæmme op for,« siger Vagn Greve.
Som eksempel fremhæver han en dom fra Østre Landsret, hvor en ældre mand havde taget en 16-årig pige med op at køre i sin varevogn. Undervejs fortalte han pigen om sine seksuelle problemer.
På et tidspunkt stoppede han bilen og bad pigen gå ind i bilens varerum, hvorefter han dels gennemførte samleje med pigen og dels udsatte hende anden kønslig omgang end samleje. Under samlejet spurgte han flere gange pigen, om hun var indforstået eller bange.
I retten forklarede den 16-årige pige, at hun simpelthen var så skrækslagen for det overgreb, manden udsatte hende for, at hun var gået i baglås og frygtede for, hvad der ville ske, hvis hun skreg op.
Anklagemyndigheden rejste i såvel byretten som i landsretten tiltale for voldtægt mod manden på baggrund af pigens forklaring. Men landsretten frifandt manden. I dommens præmisser hedder det, at den tiltalte opfattede pigens holdning som accept af samleje eller anden kønsligt forhold til ham.
»Ud fra gældende ret er dommen ikke forkert, men er denne retstilstand rimelig,« spørger Vagn Greve og tilføjer: »Skal en fed, ældre mand på 60 år, der giver en fuldstændig fremmed 16-årig pige et lift i sin bil, have lov til at have så fast en tro på sine evner som Casanova?
Det mener jeg ikke, han skal, og med en uagtsomhedsbestemmelse i straffeloven ville han efter al sandsynlighed være blevet dømt,« siger Vagn Greve.
Juraprofessoren tror ikke på, at der vil ske en massiv forøgelse af antallet af domme, hvis begrebet uagtsom voldtægt kommer ind i den danske straffelov:
»Vi vil formentlig se en række domme i nogle grænsetilfælde, hvor der i dag sker frifindelse, eller hvor der slet ikke rejses tiltale, men hvor det er oplagt, at voldtægtsmanden ville blive tiltalt og dømt, hvis begrebet uagtsom voldtægt var en del af straffeloven,« lyder argumentet fra Vagn Greve.
