Politiet slår nu endeligt fast, at der er tale om den forsvunde Hans Jacob Christensen. Der er ingen tegn på vold, og derfor mener politiet, at dødsårsagen er drukning.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Liget af den 46-årige Hans Jacob Christensen blev fundet klokken 15.05 onsdag
eftermiddag i vandet ved Marienstrand ved Beder syd for Aarhus. Han forsvandt fra sit hjem i den nordlige del af Aarhus den 27. juni.
Det er politiets
efterforskning, samt et ligsyn, der blev foretaget torsdag, der gør, at politiet
med sikkerhed slår fast, at der er tale om Hans Jacob Christensen.
Hans Jacob Christensen
var deprimeret, da han forsvandt fra sit hjem. Han blev sidst set ved 15.300
tiden den 27. juni.
Omkring 21-tiden samme
aften meldte en bekymret familie Hans Jacob Christensen savnet, og kort efter
satte Østjyllands Politi en storstilet eftersøgning i gang med helikopter og hundepatruljer.



