Borgerne i Aabenraa vågnede nytårsaftensdag op til sprængte postkasser – ved plejehjem, Store Torv og i villakvarter – på Store Torv fløj postkassen gennem luften og ind gennem butiksrude

Allerede natten til nytårsaftensdag blev der sprængt adskillige af Post Danmarks flotte røde postkasser i luften i Aabenraa. Og det kunne være gået gruelig galt flere steder. Foran Plejehjemmet Grønnegården i Aabenraa blev postkassen sprængt i luften og her havnede sidebeklædningen adskillige meter henne af fortorvet. Ikke til at tænke sig hvis der var kommet personer gående.

Det samme på Store Torv i Aabenraa – her blev den ene af Post Danmarks to store røde postkasser sprængt i luften med så stor kraft at hele postkassen røg igennem en stor dobbelt butiksrude.

Syd- og Sønderjyllands Politi havde om morgenen inden meldinger om tilskadekomne og heller intet spor af gerningsmændene. Men mon ikke Post Danmark nu får travlt med at få de resterende postkasser fjernet inde de alle bliver sprængt i luften her til aften?