Drabet på en socialrådgiver i Holstebro er det første siden 1991. Undersøgelse viser, at socialrådgiverne jævnligt oplever vold og trusler.
Formanden for socialrådgiverne kalder drabet på en ansat på et jobcenter "dybt ulykkeligt". Men hun hæfter sig samtidig ved, at der trods alt er tale om en ekstrem sjælden begivenhed.- Det er dybt ulykkeligt. Jeg er chokeret og rystet over, at det kan ske. Det er virkeligt dramatisk og meget ulykkeligt. Gudskelov er det meget sjældent, at det kommer så vidt. Men det er så ulykkeligt, som det kan være, siger Bettina Post, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening, som den dræbte 56-årige kvinde var medlem af.
Sidst foreningen oplevede et drab på et af sine medlemmer var i 1991, hvor en socialrådgiver på Frederiksberg Rådhus blev stukket ned. En iransk mand, der senere blev dømt til psykiatrisk behandling, dræbte en 47-årig kvinde i kommunens bistandsafdeling og sårede samtidig en anden ansat. Drabet skete til dels på grund af psykisk ubalance og dels i utilfredshed med mandens boligsituation.
En undersøgelse fra 2007 viste, at halvanden procent af Dansk Socialrådgiverforenings medlemmer havde været udsat for vold i løbet af det seneste år. Samtidig svarede 26,5 procent, at de havde oplevet psykisk vold eller trusler.
Flere kommuner har sørget for, at sagsbehandlerne har nødudgange fra deres kontor og alarmsystemer, hvis de pludseligt står med voldelige klienter. Og ifølge Bettina Post har de seneste års debat om arbejdsforholdene ført til, at man er blevet mere bevidst om de ansattes sikkerhed.
- Man er meget opmærksom på det derude. Sikkerhed er inde i overvejelserne, når man indretter arbejdspladsen, og i forbindelse med kommunalreformen har man også taget med i betragtning, hvordan man sikrer personalet i de nye storrumskontorer, siger hun.
/ritzau/
