____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En 51-årig mand var onsdag eftermiddag involveret i en række spektakulære uheld i den nordsjællandske by Hundested.

Klik her og se mere tv på localeyes.dkDen 51-årige bilist præsterede i sin personbil at volde skade på både en Netto-forretning, en anden personbil og smadre store dele af en husfacade.

- Manden kører i sin personbil først ind i muren på Netto-forretning i Hundested. Da han vil bakke derfra, rammer han en anden personbil og kører fra stedet. 800-900 meter væk kører han så ind i en husfacade, hvor han forvolder ret stor skade på huset, siger vagtchef ved Nordsjællands politi, Dan Houtved til BT.

Har du video eller billeder fra stedet, så tip BT på 1929@bt.dk


I øjeblikket arbejder brandvæsenets folk på huset, som fik smadret store dele af sin facade af den 51-årige mand, der selv er fra Hundested.

- Brandvæsenets indsatsleder og hans folk er i gang med at understøtte huset, så det ikke styrter sammen. Der kommer nok en større forsikringssag efterfølgende, siger vagtchefen.

Den 51-årige man er den eneste, der er kommet til skade ved de tre ulykker. Han er efter den sidste ulykke blevet fløjet til Rigshospitalet i en helikopter på grund af nakkesmerter.

Uheldet skete sandsynligvis fordi den 51-årig bilist havde en for høj promille.

- Han havde symptomer på, at han havde indtaget alkohol. Så vi har bedt hospitalet om at udtage en blodprøve fra ham, siger vagtchef Dan Houtved.

Her ses Hundested, hvor den 51-årige kørte rundt.