____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Tre dage fik flugtfangen Amin Nasri på fri fod, inden det onsdag aften lykkedes politiet at slå kloen i ham. Den 33-årige mand blev anholdt uden dramatik af politiet i aftes i Aarhus V, og han er nu bragt tilbage til Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Amin Nasri afsoner en forvaringsdom på Risskov efter et voldsomt overfald på en 57-årig kvinde i 2005- Kvinden blev overfaldet i et buskads på Rydevænget i Hasle ved Aarhus. Hun blev maltrakteret så voldsomt, at hun måtte ligge i respirator i flere uger efter overfaldet.

Amin Nasri blev efter dommen placeret på den retspsykiatriske afdeling i Risskov, som huser nogle af landets farligste patienter. Det var herfra, det lykkedes ham at flygte under en gårdtur søndag.

.