24 marts sidste år fløj Andreas Lubitz bevidst et fly ind i et bjerg i de franske alper. 149 personer døde, og nu viser FBI’s efterforskning, at han havde problemer på pilotskolen i USA. Det skriver nyhedsbureauet AP.

’Ikke en dygtig pilot.’ Sådan beskriver en lærer den tyske pilot Andreas Lubitz, der sidste år dræbte 149 personer. Fuldt overlagt fløj han et Germanwings fly ind i en bjergside i de franske alper. Den første efterforskning viste, at han led af depressioner - og nu afslører FBI’s efterforskning så, at han også kæmpede under sit studie.

Problemerne under studiet burde have fungeret som en rød lampe, der skulle få både Lufthansa og pilotskolen til at kigge nærmere på hans historie med depressioner. Det mener flere af de advokater, der repræsenterer de efterladte til de, der døde ombord på flyet.

Andreas Lubitz fejlede ifølge skolen én af fem ’check rides’, der er de vigtigste tests af piloters egenskaber. Ligeledes dumpede han én af 67 træningsflyvninger. Det er imidlertidigt ikke unaturligt, siger skolens direktør, Matthias Kippenberg til FBI.

Men interviews foretaget en uge efter styrtet i 2015 viste, at Andreas Lubitz havde flere problemer med at flyve end først antaget. Det fortæller flere af hans flyveinstruktører.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Andreas Lubitz.
Andreas Lubitz. Foto: FOTO-TEAM-MUELLER
Vis mere

En af instruktørerne fortæller, hvordan han dumpede en af de vigtigste test under sin træning. Det skete, da han havde et ’situational awareness issue.’ Mere håndgribeligt betyder det, at en pilot bliver så fokuseret på én ting, at der mistes kontrollen over, hvad der ellers sker med flyet.

En anden instruktør fortæller, hvordan Andreas Lubitz manglede kendskab til de procedurer, der foregår inden take-off. På den måde skulle han have problemer med at fokusere på instrumenterne indeni flyet og samtidig holde et øje på, hvad der skete uden for flyet.

Skjulte helbredsproblemer
Andreas Lubitz var i behandling for et tilbagefald af en slem depression og selvmordstendenser. Alligevel skjulte han oplysningerne fra sin arbejdsgiver, Germanwings, der er et datterselskab til Lufthansa.

Andreas Lubitz og det sted, Germanwingsflyet styrtede.
Andreas Lubitz og det sted, Germanwingsflyet styrtede.
Vis mere

Da det tyske sundhedssystem har tavshedspligt ligesom i Danmark, kunne lægerne derfor ikke dele oplysninger om hans sygdom med hans arbejdsgiver. I hvert fald ikke uden Andreas Lubitz' samtykke. Det var ellers tidligere sket i 2008, hvor han tog to måneders orlov på grund af depression.

Helbredsproblemerne var også med til at volde hans uddannelse problemer. Således skulle han have startet på pilotskolen i september 2009, men kom først i gang i november 2010. Det skyldtes ifølge Lufthansa ’en langvarig sygdom.’ Det er stadig ikke kendt, om Lufthansa nævnte over for skolen, at det var grundet depression og selvmordstendenser.

Alarmklokkerne burde ringe
En af advokaterne til de efterladte fortæller til AP, hvordan pilotskolen i Arizona var velvidende om, at han havde en lang sygdomshistorie, og at han havde problemer med flyvetræningen. Det undrer ham også, at skolen ikke har tjekket hans sygdomshistorik.

Havde de gjort det, havde de fundet ud af, at de tyske myndigheder to gange havde afvist Andreas Lubitz' anmodning om en medicinsk godkendelse til pilothvervet. Det havde de gjort på baggrund af netop sygdomshistorikken med flere depressioner.

Til sidst fik Andreas Lubitz i juli 2009 godkendt sin anmodning – dog med det forbehold, at en ny depression ville ophæve pilot-godkendelsen. Også i USA fik Andreas Lubitz afvist sin anmodning. Her havde han i anmodningen skrevet, at han aldrig havde modtaget behandling for psykiske lidelser.

Da han blev bedt rette det i sin anmodning, ’glemte’ han at liste de læger, der havde behandlet ham for sine psykiske lidelser. Alligevel ansøgte Lubitz en tredje gang, hvor det amerikanske Federal Aviation Administration, FAA, godkendte hans ansøgning.

En ekspert i flysikkerhed, John Goglia, er sammen med advokaterne enige om, at det burde have fået alarmklokkerne til at ringe. Måske ikke overdøvende højt, men om end ikke andet højt nok til, at de burde have opdaget det.