På blot et enkelt år - fra 2002 til 2003 - steg kriminaliteten blandt piger under 18 år i København med hele 33 procent, og bag det ildevarslende tal ligger en regulær eksplosion af kriminalitet begået af piger med udenlandsk herkomst.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Således tegner piger fra lande som Tyrkiet, ex-Jugoslavien, Pakistan og Irak sig for en stigning på hele 50 procent i forhold til året før. Det viser en ny statistik udarbejdet af Københavns Politi - en statistik som endda af naturlige årsager kun medregner kriminalitet, som politiet rent faktisk har opklaret.Og selv om pigernes andel af det samlede antal sigtelser rejst mod unge under 18 år stadig er en del mindre end drengenes - omtrent 20 procent af sigtelserne er mod piger - så er det klart en udvikling, som foruroliger politiet.
»Der er en klar tendens til, at tøserne begynder at føre sig frem,« fortæller kriminalinspektør Lars Nicolai Jensen fra Det Kriminalpræventive Råds afdeling i København. Han har til daglig et nært samarbejde med de i alt 15 SSP-områder, som i københavnsområdet varetager den direkte kontakt med de kriminelle unge.
»Tidligere sagde vi nok til hinanden på vores møder, at det her ikke var noget større problem, men nu er vi klar over, at det er alvor. Der er ikke tale om enlige svaler,« siger han og understreger, at det er nu, der skal sættes ind, for at forhindre, at udviklingen på området løber løbsk:
»Der er ikke nogen tvivl om, at der er et problem med kriminalitet begået af de unge piger, og at det er et stigende problem. Tallene bag procenterne er endnu små, men den voldsomme stigning på bare et år er ikke til at tage fejl af,« siger han.
Mere grov pigekriminalitet
Især bider Lars Nicolai Jensen mærke i, at det ikke kun er på det traditionelt pigedominerede kriminalitetsområde, butikstyverierne, at der er sket en mærkbar stigning. Det er over en bred kam, de unge piger er blevet mere kriminelle. Antallet af sigtelser for tyveri, røveri, vold, hærværk, trusler og overtrædelse af våbenlovgivningen er alle røget i vejret.
»De fleste piger tages i dag stadig for butikstyveri. Det er de her modebevidste tøser, som skal have det samme som alle de andre, og så stjæler de sig til det.
Men der er sket en stigning i den grovere kriminalitet blandt pigerne, og det er bestemt noget, vi kan fornemme,« forklarer han og erkender, at der endnu ikke er taget målrettede skridt til at sætte ind på området. Det skyldes blandt andet at en stor del af ressourcerne er gået til succesfuldt at bekæmpe drengebander.
Ofte begrænser en ung piges kriminelle handling sig derfor til et besøg hos mor og far af en politimand. »Vi tager på hjemmebesøg hos forældrene, og meget ofte viser det sig jo så, at forældrene ikke aner noget som helst om, hvad deres unger går og laver.«
Slægter drengebander på
Men pigerne er nu ved at slægte drengebanderne på. »Pigerne har ikke tidligere haft den bandestruktur, som vi kender fra drengene med lederskab og hierarki. Men tendensen er da klart, at pigerne er begyndt at bruge de samme rå, truende og voldelige metoder som drengene. De tøser, som kører der ude på det forkerte spor, opfører sig altså præcis som drenge.
Sproget er utroligt hårdt, adfærden er meget truende, og de har slet ingen forståelse for, hvordan omgivelserne reagerer på dem,« siger Lars Nicolai Jensen, som pointerer, at når der er sket en så markant stigning i kriminaliteten begået af unge piger af udenlandsk herkomst, så dækker det efter hans erfaring over piger, som populært sagt er blevet »lidt for danske«:
»De ubehagelige tøser er overvejende danske eller meget integrerede udenlandske piger. De piger som kommer fra de socialt dårligt stillede og ikke-integrerede familier, som ofte er muslimske, får ganske enkelt ikke lov af deres familier til at færdes frit omkring.
De er derfor - i modsætning til drengene - slet ikke i samme risiko for at havne i situationer, hvor der begås kriminalitet. Så problemet ligger hos grupperne af fikse og aggressive piger, som i små grupper færdes hjemmevant i byens aften- og natteliv. Det er dem, vi skal have styr på,« siger Lars Nicolai Jensen.
Tendensen fra København bekræftes i Odense. Mens det tidligere mest var danske 13-17-årige piger fra Vollsmoseområdet, man tog sig af hos »Humletøserne«, der er et skole- og omsorgsprojekt for unge, så er to ud af tre nu ud af indvandrerfamilier.
Det alternative undervisningstilbud er karakteriseret ved, at nogle piger har begået småkriminalitet, at der er omsorgssvigt, eksperimenter med rusmidler og manglende socialisering.
Den seneste kriminalitetsstatistik om børn og unge under 18 år i Odense kommune viser, at kriminaliteten aldrig har været højere blandt børn og unge med etnisk baggrund. 110 unge ud af 260, som begik kriminalitet i 2002 i Odense, var af anden etnisk baggrund , hvilket svarer til 42,3 pct.
Men de unge pigers kriminalitet ligger nogenlunde konstant, idet pigerne står for godt 20 pct. af den registrerede kriminalitet.
