To biler stødte lørdag aften frontalt sammen på Aalborgvej ved Vesløs i Thy.

Nordjyllands Politi oplyser, at ingen er omkommet ved uheldet, men flere personer er blevet bragt på hospitalet med kvæstelser.

Aalborgvej var spærret i næsten en time af redningskøretøjer, der var ved at rydde op efter ulykken.

Ifølge nordjyske.dk skete ulykken ved 20-tiden, da den ene bilist overså en modkørende bil og foretog et venstresving. Lokalmediet skriver videre, at en lægehelikopter, seks ambulancer og en lægebil deltog i redningsarbejdet.

BNB